For første gang nogensinde: Havplan klar til høring

Det har aldrig tidligere været en samlet plan for de danske farvande, men det er der nu kommet. Havplanen er netop sendt i høring.

En havplan, der både skal tage hensyn til miljø og natur - men også sikre plads til de mange maritime erhverv. Det lyder som en vanskelig balancegang mellem mange forskellige interesser. Og det har da også krævet hele otte ministerier i tæt samarbejde for at lande forslaget til den første samlede havplan i Danmark. Planen er onsdag sendt i høring, og nu har vi alle så seks måneder til at komme med input.

Fiskerne kom havplanen i møde

Allerede den 17. marts forsøgte et sjældent makkerpar at være på forkant med den nye havplan. Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Danmarks Fiskeriforening havde slået pjalterne sammen og offentliggjorde en fælles plan for brugen af de danske farvande under navnet "Sammen om havet". Et forslag der indebar en målsætning om helt at friholde op til 10 procent af Danmarks havområder for fiskeri. 

Fiskerne forsøgte at få indflydelse på, hvordan den kommende havplan skulle se ud. Og det var formanden for en lokal fiskeriforening ganske tilfreds med.

-  Hvis vi bare havde stillet os med armene over kors, så var der kommet nogen, som havde valgt de her områder ud for os. Uden at vi havde haft nogen indflydelse – og så var det nok blevet væsentligt anderledes, sagde Jesper Juul Larsen, formand for Sydvestjysk Fiskeriforening, om hans egen organisations forslag om at lukke for fiskeri i udvalgte områder.

Ny plan skuffer fiskeriformand

Men helt tilfreds med den nye havplan, som netop er sendt i høring, er fiskerne nu ikke.

-  Vi har arbejdet hårdt og længe på at nå en aftale med DN, der både sikrer havmiljø og fiskeri. Derfor er jeg skuffet over, at regeringens placering af områderne med urørt hav ikke flugter med dem vi har udpeget, og dermed ikke sikrer at hensyn til havmiljø og fiskeri går hånd i hånd, udtaler Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening.

Rederier sender stor cadeau

Danmark har et samlet havareal på 105.000 km2, som i dag bruges til blandt andet søtransport, energiindvinding, fiskeri, naturbeskyttelse og rekreative aktiviteter. Hos en af brugerne, Danske Rederier, er der stor tilfredshed med havplanen.

- Vi er først og fremmest glade for at se, at vi nu har et bud på en dansk havplan. Det har med garanti ikke været nogen nem øvelse at skulle kortlægge interesser for alle havets erhverv – både for i dag og for fremtiden. Så en stor cadeau til Erhvervsministeriet og Søfartsstyrelsen for det store arbejde, lyder reaktionen fra Jacob K. Clasen, der er viceadministrerende direktør i Danske Rederier.

Havplanen er et forsøg på at skabe en helhedsorienteret planlægning for det samlede danske havareal. Ifølge Søfartsstyrelsen er der samtidig tale om et brud på tidligere tiders tilgang - hvor havet er blevet anvendt ud fra et først-til-mølle princip - og så til en langsigtet plan for udviklingen på havet, der gælder de kommende ti år.

Havplanen er i høring frem til den torsdag den 30. september i år. Undervejs, den 29. april, bliver der holdt et orienteringsmøde, hvor man kan høre om planen og arbejdet bag.

Havplanen er baseret på følgende hovedelementer:

  • Havplanen er blandt Europas mest ambitiøse på havvind og understøtter Danmarks erhvervsmæssige styrkeposition inden for den grønne omstilling. En væsentlig del af havarealet udlægges til kommende havvindmølleparker og energiøer, så vi gør plads til en ny epoke i udviklingen af vedvarende energi i Danmark og Europa.
  • Havplanen tager hensyn til havmiljøet. Der er allerede i dag havområder, der er omfattet af naturbeskyttelse, og havplanen afspejler udpegningen af nye beskyttede områder for at opnå god miljøtilstand i Nordsøen og Østersøen omkring Bornholm og nye fuglebeskyttelsesområder udpeget i habitatbekendtgørelsen.
  • I havplanen er der lagt vægt på, at der fortsat er gode vilkår for dem, der i dag agerer på havarealet. Det gælder bl.a. fiskeriet, søtransporten og forsvarsaktiviteter, men det gælder også fx fritidssejlere og andre, der bruger havet til rekreative formål.
  • Havplanen indeholder ikke arealudlæg for fiskeri, der ligesom sejlads vil kunne foregå overalt i de danske farvande, med mindre der er særlige områdespecifikke restriktioner efter anden lovgivning.
  • Havplanen udlægger ikke nye arealer til olie og gas og afspejler den brede politiske aftale om Nordsøens fremtid.


Kilde: Søfartsstyrelsen