Play

Forskere ærgrer sig: Vigtig overvågning af ulve er gået i stå

Der er blandt andet set ulve i Klelund Plantage mellem Hovborg og Holsted. Foto: Pedro Pardo Ritzau/Scanpix
Af Lars Lauridsen
Udgivet
I samarbejde med TV MIDTVEST

Der er ikke penge til at udstyre flere ulve med GPS-halsbånd. Forskerne vil ellers gerne have mere viden for at kunne give politikerne den bedste vejledning.

Det blev betragtet som et stort gennembrud, da det i 2022 lykkedes danske forskere at fange en ulv på Borris Skydeterræn øst for Skjern og udstyre den med et GPS-halsbånd.

Dengang regnede forskerne med, at der skulle være tale om den første af flere GPS-ulve. 

Men sådan gik det ikke. Der kom aldrig flere. 

- Det er frustrerende. Vi havde ikke investeret i det her udstyr, hvis vi ikke havde taget bestik af situationen og troede, at der rent faktisk skulle mærkes ulve. Det var sådan, vi opfattede det, siger professor Peter Sunde fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

Det er pengemangel, der afholder forskerne fra at udstyre flere ulve med en GPS-sender. 

Overvågningen af ulven fra Borris var finansieret af en særbevilling på finansloven, men siden er der ikke kommet flere midler til formålet, og dermed har der altså kun været en ulv med GPS i Danmark.

- Vi ville gerne mærke flere, men vi skal også have en finansiering til det, siger Peter Sunde.

Peter Sunde er professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og har et indgående kendskab til ulvene i Danmark. Foto: Karl Erik Lørup, TV Midtvest

Effektivt redskab

Forskerne på Aarhus Universitet står sammen med Naturhistorisk Museum i Aarhus for overvågningen af de danske ulve.

Og for at sikre politikerne den bedste rådgivning er det vigtigt for med så meget fakta som muligt, lyder argumentet.

Og her er GPS-halsbånd et særdeles effektivt redskab. De sikrer, at forskerne kan følge en ulvs færden og for eksempel se, hvor tæt den kommer på husdyr og mennesker.

- Man kan også bruge det mere taktisk, hvis du har ulve eller en enkelt ulv, som har en besynderlig adfærd. Specielt hvis den kommer meget tæt på mennesker, kan man mærke den som en del af opfølgningen, når man skal finde ud af, om det er en problemulv, siger Peter Sunde.

Forskerne i Aarhus er ikke alene om at ærgre sig over, at der ikke er råd til GPS-overvågningen.

- Det er død-ærgerligt, siger formanden for Vildtforvaltningsrådet, Jan Eriksen.

Ulven i Danmark

  • Man regner med, at der er mellem 60 og 70 ulve i Danmark.

  • I 2024 blev der født mindst 35 nye hvalpe

  • Ulven var i mange år forsvundet fra Danmark, men i 2012 blev der fundet en død ulv ved Nors Sø i Thy.

  • Ulven er beskyttet af EUs habitatdirektiv, men der kan dispenseres, hvis man vurderer, at der er tale om en såkaldt problemulv.

Kilde: Peter Sunde og TV MIDTVEST

Filmet inde i byen

Vildtforvaltningsrådet rådgiver ministeren og kommer med indstillinger om større eller principielle spørgsmål om jagt og vildtforvaltning. Formanden fortæller, at et enigt råd anbefaler GPS-overvågning af ulven. 

- Er den bange for mennesker, hvor løber den hen, når den møder mennesker og så videre. Dér mener vi, at GPS er den meste oplagte mulighed for at få dækket det vidensbehov, siger Jan Eriksen.

Ønsket om mere viden bliver forstærket i takt med, at der kommer flere ulve og i takt med, at de kommer tæt på mennesker. 

For nylig blev der for eksempel set en flok ulve inde i Oksbøl om natten. 

- Og så er det lidt ærgerligt at komme på bagkant, når vi i flere år har udtrykt ønsket om den her GPS-overvågning for at indsamle viden.

- Kan man ikke få den fra viden fra udlandet?

- Danmark er faktisk meget tæt befolket. Vi har ikke samme naturområder som andre lande, og derfor har vi et behov for at få overvåget den danske ulvebestand, så vi kan tilrettelægge den politik på området, som vi skal have i Danmark, siger Jan Eriksen.

Minister: En spændende mulighed

TV MIDTVEST ville gerne have interviewet den ansvarlige minister, Jeppe Bruus (S) fra ministeriet for grøn trepart, om sagen.

Det har ikke været muligt, men i et skriftligt svar er han ikke afvisende over for ideen om mere overvågning.

- Jeg er meget opmærksom på den bekymring, ulvene giver, når man hører, at de er set inde i byen. Jeg har bedt ministeriet se meget nøje på, hvordan vi kan regulere ulven og skabe mere tryghed for borgerne. GPS-projekter lyder bestemt som en spændende mulighed for at få bedre viden på området, skriver Jeppe Bruus.

Om det så betyder, at der er penge på vej til forskerne, er indtil videre et uvist, men professor Peter Sunde understreger, at de er klar til at rykke, hvis det sker. 

Han vil gerne op på et tocifret antal ulve med GPS for at få mest muligt viden.

- Men ethvert individ er utroligt værdifuldt. Den ulv, vi fik mærket i Borris, indgår faktisk allerede i adskillige internationale undersøgelser, siger Peter Sunde.

June bruger ikke ord, men dét hun siger er vigtigt

Bettina Rothhaus Møller byder ind til dialog ved at tale samme sprog som beboeren June.
Udgivet

Når beboerne på Rindbækhus 2 i Hedensted har deltaget i aktiviteter, har det hidtil været på grund af medarbejderne. Nu vil de vende det 180 grader, så beboerne selv fortæller, hvad de vil.

Lyde og bevægelser flyder mellem dem. Et opmærksomt blik er rettet mod Bettina Rothhaus Møller.

Hun sidder i skrædderstilling på en kontorstol og har smidt støvlerne. Det er ikke tilfældigt, eller fordi hun nyder at sidde sådan. Men hun har lært, at det er bedst sådan.

Overfor hende går June rundt i cirkler. Hele tiden med Bettina Rothhaus Møller i fokus.

Det er nok ikke sådan, de fleste vil føre en samtale, men det er lige præcis det, der foregår. June har autisme og bor på Rindbækhus 2 i Hedensted, og så taler hun ikke med verbale ord. Derfor prøver pædagog Bettina Rothhaus Møller at kommunikere med June ved svare på hendes bevægelser og lyde.

- June er begyndt at tage nogle initiativer selv, som vi ikke har set før. Hun er begyndt at komme lidt mere ud i fællesstuen, hvis hun gerne vil have kontakt med personalet, hvor hun siger sine lyde, siger Bettina Rothhaus Møller.

Det er lige præcis dét, det hele handler om. Bostedet er en del af et forskningsprojekt, hvor det netop handler om at lære personer med kommunikative handicaps behov at kende.

Intensive Interaction

Når man ikke kan føre samtaler med ord, så er man nødt til at være kreativ. Derfor har bostedets kommunikation med June indtil nu været igennem såkaldte konkreter, som helt lavpraktisk er nogle Lego-klodser, der viser, hvad hun skal.

Får hun en klods i hånden, ved hun, at der ligger noget i kassen, som hun skal forholde sig til. Det kan være en affaldspose, der skal i skraldespanden, eller bestik, når der skal spises.

- Hun er meget visuel, så derfor har hun sin konkretkasse. Det giver tryghed, og gør hende til en medspiller i sit eget liv. Vi skal ikke styre hende, hun kan godt selv, siger Bettina Rothhaus Møller.

Konkretkassen er med til at gøre June mere selvstændig.

Nu har de så taget skridtet videre, for i stedet for at fortælle June, hvad de gerne vil have hende til, så prøver personalet at lytte til hende, for at finde ud af, hvad hun gerne selv vil - uden at konkretkassen er i brug.

Bettina Rothhaus Møllers spejler derfor June ved at sætte sig i skrædderstilling uden sko på, og ved at sige de samme lyde som hende. På den måde har hun lært Junes sprog, og det har betydet, at hun flere gange har taget initiativer, som hun aldrig har gjort før.

Hendes kollega Casper Hammer arbejder også med intensive interaction, som tilgangen kaldes, hos en anden borger, og han oplever også store forskelle.

- Hende, jeg samarbejder med i projektet, har jeg kendt i snart tre år, og jeg har været frustreret over ikke at kunne hjælpe eller forstå hende bedre. Så for mig har det været dejligt, at vi har fået noget støtte og vejledning i, hvad man kunne prøve for at komme lidt mere ind under huden på borgerne. Så jeg må sige, det giver god mening, siger han.

Nu oplever Bettina Rothhaus Møller initiativer, som hun aldrig tidligere har gjort. Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd

Medarbejderne har skullet se bort fra deres meget strukturerede rammer på bostedet for at blive klogere på borgernes ønsker. Det har virket.

- Det er blevet tydeligere og mere forståeligt, hvor hun egentlig gerne vil hen, når man er sammen med hende, fortæller Casper Hammer, omsorgsmedarbejder.

Når de har skabt et fælles sprog, er det lettere for personalet at forstå, hvad borgeren ønsker i forskellige situationer.

- Borgerne har altid prøvet at kommunikere til os på den måde, de gør, vi har bare ikke altid set eller forstået det. Nu har vi trænet vores personale op i at få øje på på deres kommunikation og gå ind i det samspil, så det forhåbentligt giver borgerne en oplevelse af en samhørighed og at blive mødt og forstået som de individer, de er, siger Lind Einarsdóttir, tilbudsleder på Specialområdet Autisme i Hedensted.

Væk med rammerne

De kan ikke gøre det alene, og derfor har psykolog og stifter af Intensive Interaction Danmark, Ditte Rose Andersen, taget medarbejderne i hånden ved at lære dem forskellige redskaber og tilgange til kommunikationsformen.

- Intensive Interaction bygger på udviklingspsykologi, hvor budskabet er at for at lære mere om at kommunikere, skal vi vise, at du allerede kan. Det skal være nemt og tiltalende, så man får interesse for det, siger hun.

Derfor har medarbejderne i første omgang skullet observere borgerne, deres bevægelser og lyde, som de har gentaget, så borgerne får oplevelsen af, at de har en dialog med personalet.

- Det er vigtigt for alle mennesker at få opfyldt vores konkrete behov, men også at være én hvis behov bliver lyttet til. For at kunne danne en identitet, skal vi mærke, at vi bliver hørt og set - det er så fundamentalt for os mennesker, hvis vi skal føle os hele og betydningsfulde, siger hun.

Intensive Interaction

Intensive Interaction er en tilgang, som har til formål at skabe adgang til kommunikation og udvikle kommunikation sammen med mennesker, der har forhindringer med det.

I praksis har medarbejderne i opstarten siddet med en borger og hørt deres lyde, og når det har føltes rigtigt, har de prøvet at gentage dem. De har også prøvet at kigge derhen, hvor borgeren kigger, og prøvet at opfange, om det ser ud til at føles godt for borgeren, og om det vækker deres nysgerrighed. Her kan de få oplevelsen af, 'ah ser du det samme som mig'.

Hvis man skal hjælpe, skal man ikke bede dem om at gøre noget andet, for så får man sagt til dem, 'jeg ikke kan høre, hvad du siger'. Man skal svare på det, man kan se og høre.

Det har betydet, at de er blevet klogere på nogle af borgernes præferencer, for eksempel hvordan en borger kommer bedst igennem et vagtskifte.

Kilde: Ditte Rose Andersen

Når personalet fører dialogen på borgernes banehalvdel, så er det, de spørger om ''hvilke muligheder kunne der være for dig'' frem for ''hvilke af de fastlagte muligheder kunne du tænke dig''.

- Vi vil gerne se, om vi kan skabe mere indflydelse for autister. Opdage deres præferencer og meninger om ting, og se på, om de kan få en mere aktiv og myndig rolle, siger Ditte Rose Andersen.

Flere skal lære sproget

Bettina Rothhaus Møller har været på Rindbækhus 2 siden 2004 og vil gerne udvikle sig fagligt hele tiden.

- Vi har altid sagt, at vi er detektiver, fordi vi hele tiden er undersøgende på borgeren, vi er jo aldrig færdige. Der er sket så meget med vores borgere med Intensive Interaction. I opstarten var det måske 20 minutter, der var sat af til det, men i dag er det så lidt, der skal til, siger pædagog Bettina Rothhaus Møller.

Medarbejderne på Rindbækhus 2 i Hedensted har været i gang med projektet siden september, og de har planer om, at endnu flere skal tage udgangspunkt i den måde, borgerne allerede kommunikerer på.

Casper Hammer har haft et ønske om at forstå borgerne bedre, og nu har han fået muligheden. Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd

- Jeg tænker, at det kommer til at give mening i fremtiden, fordi der er flere borgere herude, som kunne have gavn af denne tilgang, siger Casper Hammer.

I alt seks medarbejdere har deltaget i forløbet med Intensive Interaction, men på sigt vil de gerne udbrede det til de andre cirka 150 medarbejdere på bostederne i Hedensted.

Vejle Boldklub solgt til 11 lokale forretningsmænd - også ny sportsdirektør på plads

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

Vejle Boldklub holder pressemøde onsdag klokken 12.

Det var til Vejle Boldklubs årlige kick-off-arrangement i Vejle Musikteater, klubben præsenterede en ny investorkreds, som stadig indeholder blandt andre tidligere VB-anfører og nuværende direktør i DanCake, Klaus Eskildsen, som en af ejerne.

- Vejle Boldklub betyder meget for mange mennesker. Derfor er et dansk og lokalt ejerskab også den helt rigtige vej at gå for klubben nu. Det har været vigtigt for mig, at vi har skabt en model, der får dygtige mennesker til at ville gå sammen for at skabe en ny sportslig udvikling i VB, siger Klaus Eskildsen, der hidtil har ejet 40 procent af klubben, men nu får en større andel.

Her er Vejle Boldklubs 11 nye ejere

  • Claus Bagger-Sørensen

  • Steen Bagger-Sørensen

  • Preben Holst Nielsen

  • Henrik Aarup Svendsen

  • Magnus Althof Aarup Svendsen

  • Gustav Althof Aarup Svendsen

  • Allan Linck

  • Jesper Andresen

  • Bjarne Pedersen

  • Tage Pedersen

- Jeg har et glødende VB-hjerte, og den plan, der er præsenteret for os af Henrik Tønder, er den helt rigtige vej for Vejle Boldklub at gå. Den retning, den kan jeg mærke i hjertet, og den vil jeg som investor naturligvis bakke op om. Vejle Boldklub er en klub, der altid har betydet meget for mig, og derfor var det åbenlyst, at jeg gerne ville støtte op om et nyt ejerskab, siger en af de nye ejere, Preben Holst Nielsen.

I den nye aftale udtræder den moldoviske forretningsmand Andrei Zolotko fra ejerkredsen efter at have haft aktiemajoriteten i klubben siden 2016. Det har længe været offentligt kendt, at han ville skille sig af med sine aktier i Vejle Boldklub.

Mange fans var spændte på aftenens arrangement. Foto: Daniel Just Schram, tvSyd

Ny sportsdirektør præsenteret

Udover annonceringen af de rødblusedes nye ejerkreds, kom også et nyt ansigt på scenen.

48-årige Mikkel Hemmersam, der senest har arbejdet i belgiske Anderlecht, er ny sportsdirektør i Nørreskoven. De to parter har været i dialog i tre måneder om et muligt samarbejde, som blev præsenteret tirsdag aften.

- Klubben er dygtig på rigtig mange områder, og der er stor kontinuitet på ledelse af klubbens forskellige fagområder, og så er Vejle Boldklub en legendarisk klub i dansk fodboldhistorie. Jeg har haft gode samtaler med Henrik Tønder, og vi er enige om opgaven, og jeg har fået et klart mandat til at gøre det, der skal til, for at klubben både bliver stærkere og udvikler sig, fortæller Mikkel Hemmersam i en pressemeddelelse.

Også administrerende direktør, Henrik Tønder, er glad for den nye ansættelse.

- Det er vigtigt, at vi får så klare kompetencer ind, og Mikkel har et klart mandat til sit arbejde, og vi kommer til at trække på en stor erfaring, en dygtig leder og et ambitiøst fodboldmenneske. Det her er en stor dag for alle VB’ere, og nu får Mikkel tid til at kigge hele vores sportslige afdeling igennem og sætte ind de steder, hvor vi skal udvikle os for at blive endnu bedre i fremtiden, siger han.

Hemmersam har en fortid i både FC Nordsjælland og FC København.

Svingende periode

De seneste uger har været intet mindre end turbulente for Vejle Boldklub.

Den rumænske sportschef, Marius Adrian Nicolae, røg af posten den 31. januar og kun ni dage senere lå også en fyringsseddel på cheftræner Mihai Tejas bord.

Midlertidigt står Steffen Kielstrup og Johnny Mølby i spidsen for vejlenserne, der har første kamp i det nye år på søndag mod Silkeborg IF.

Opdateres...

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bitmovin_analytics_uuid player.castr.com
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
__cf_bm castr.com
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
_pk_id.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ref.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ses.1.e3b9 player.castr.com
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com