Fredag bliver endnu dejlig sensommerdag

I hele den kommende uge lyder vejrudsigten på mest tørt og nogen sol.

Fredag bliver endnu en dejlig sensommerdag i september, når først solen bryder igennem det skylag, som vil ligge på himlen over Syd- og Sønderjylland ved dagens begyndelse. i følge Danmarks Meteorologiske Institut vil det være den østlige del, som får mest sol.

Temperatuerne bliver mellem 16 og 22 grader, vinden bliver let til frisk fra nordvest og nord, ved Vestkysten kan det blive op til en hård vind.

Det flotte sensommervejr ser ud til at fortsætte i hele den kommende uge. Syvdøgns udsigten fra DMI lyder på mest tørt og nogen eller en del sol og temperaturer op til 21 grader for samtlige dage frem til og med fredag i den kommende uge.