Frivillige brandværn bryder loven igen og igen – og ingen kan finde ud af at standse det
Gang på gang bryder de frivillige brandværn i Sønderjylland loven, når de rykker ud af garagen med brandbilerne. De er slet og ret langsommere til at komme ud ad døren, end loven tillader.
Der må gå fem minutter fra alarmen lyder, og til første brandbil skal være ude af garagen. Det siger loven.
Men hvis brandmændene hos de frivillige brandværn skulle tage paragraf 7 i ”Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab” alt for bogstaveligt, så ville mange af dem være nødt til at droppe arbejdet som frivillig.
Nogle steder er det nemlig meget tæt på at være reglen mere end undtagelsen, at de frivillige kommer for sent af sted, når alarmen går, og løsningen på problemet er svær at få øje på.
Det er jo lidt specielt, for vi er stand by, når vi kan være det. Jeg arbejder primært hjemmefra, så jeg kan være temmelig meget stand by
Allan Kellmann, vicebrandkaptajn, Aabenraa Frivillige Brandværn
Ikke alle bor lige om hjørnet
Det tager vicebrandkaptajn ved Aabenraa Frivillige Brandværn, Allan Kellmann, mindre end to minutter at nå frem til brandstationen, hvis han er hjemme, når der kaldes til brand eller andre beredskabsopgaver – som for eksempel trafikulykker eller forureninger.
Da han flyttede til Aabenraa fra Tinglev, købte han med vilje hus tæt på brandstationen. Hans far har været brandmand. Hans bror er det, og han ved derfor alt om, at brandbilerne skal hurtigt ud ad døren. For hurtig hjælp er dobbelt hjælp.
- Det er jo lidt specielt, for vi er stand by, når vi kan være det. Jeg arbejder primært hjemmefra, så jeg kan være temmelig meget stand by. Men hvis jeg sidder i møde, må jeg melde fra. Så kan jeg ikke møde frem, siger Allan Kellmann.
Men i virkelighedens verden, så kommer brandbilerne ofte for sent af sted i Sønderjylland.
Sådan er reglerne
Afgangstid:
Ifølge loven skal ”førsteudrykningen til et skadested afgå snarest, dog senest 5 minutter efter redningsberedskabets modtagelse af alarmen fra alarmcentralen”. Under en udrykning afgår der ofte mere end ét køretøj. Førsteudrykningen er det første køretøj, der forlader garagen. Det er typisk autosprøjten.
Responstid/ankomsttid:
Der findes ingen lov for, hvor hurtigt brandbiler skal være fremme ved en brand eller en ulykke. Reglerne fastlægges ifølge loven af de kommunale beredskabskommissioner i den lovpligtige ”risikobaserede dimensionering”. Den risikobaserede dimensionering beskriver blandt andet hvilke risici, beredskabet skal kunne håndtere. Den beskriver også, hvor hurtigt beredskabet skal være fremme ved brande, ulykker, forureninger og lignende.
Beredskabsstyrelsens tommelfingerregel siger, at brandbiler skal være fremme indenfor 10 minutter i tæt bebyggede områder (byområder), inden for 15 minutter i spredt bebyggede områder og indenfor 20 minutter i tyndt befolkede områder.
Det er nemlig ikke alle frivillige, der bor lige om hjørnet. De skal overholde færdselsreglerne på vej til brandstationen, når alarmen er gået, og det er ikke alle arbejdspladser, der kan eller vil lade de frivillige løbe fra arbejdet, når det brænder.
Brød loven 113 gange på to år
Aabenraa Frivillige Brandværn er et af de værn, der i særlig grad har svært ved at komme af sted i tide.
40 procent af alle førsteudrykninger afgår for sent fra Aabenraa Brandstation.
Det viser en analyse, TV SYD har lavet af de afvigerapporter, som beredskabsdirektøren i Brand & Redning Sønderjylland leverer til beredskabskommissionen for Aabenraa, Tønder og Haderslev kommuner hvert halve år.
Indberetningerne viser, at 113 af 274 udrykninger afgik for sent fra Aabenraa Brandstation i perioden fra 1. juli 2020 til 30. juni 2022.
Det svarer til 41 procent af alle udrykninger.
Analysen viser også, at Aabenraa langt fra er det eneste frivillige brandværn, der har problemer med at stille hold i tide.
Samlet set er hver femte udrykning i Brand & Redning Sønderjyllands område afgået for sent i perioden.
Jeg vil ikke sige, vi har givet op. Men vi kan jo ikke ændre på det faktum, at arbejdspladserne er, som de er, og mandskabet møder, når de kan. Vi er jo frivillige og får ikke løn for det, vi laver
Kim Christensen, brandkaptajn, Aabenraa Frivillige Brandværn
Arbejdsgiver vil ikke altid lade folk løbe til brand
På Brandstationen i Aabenraa er det brandkaptajn Kim Christensens ansvar at sørge for, at brandbilerne kan bemandes med frivillige holdledere, røgdykkere og chauffører 24/7 365 dage om året.
Han har 30 mand i værnet til at klare opgaven.
- Og medmindre vi er på ferie, så er vi jo altid stand by, konstaterer han.
Stand by er de frivillige både, når de er på arbejde, når de spiser aftensmad, læser lektier med børnene eller er gået i seng.
Men når de har svært ved at nå frem til brandstationen og afgå med blå blink indenfor fem minutter, skyldes det mange ting, forklarer Kim Christensen.
- For det første skal mandskabet have lov til at løbe fra arbejdspladsen i dagtimerne. Dernæst ligger stationen i en stor by, hvor der er meget trafik – og for det tredje ligger den i den ene ende af byen, hvor der ikke er så mange boliger.
Svært at gøre noget ved forsinkelser
Det er et kinderæg af benspænd, der gør det svært at sikre rettidig afgang med brandbilerne.
Kim Christensens forklaring kunne tolkes som om, at han har opgivet at overholde fem-minutters reglen. Men det afviser han:
- Jeg vil ikke sige, vi har givet op. Men vi kan jo ikke ændre på det faktum, at arbejdspladserne er, som de er, og mandskabet møder, når de kan. Vi er jo frivillige og får ikke løn for det, vi laver. Det betyder, at der er nogen, der ikke kan løbe, som de har lyst til i dagtimerne, og det må man respektere, siger han.
Men vi ankommer næsten altid til tiden
Hos Brand & Redning Sønderjylland er beredskabsdirektør, Holger Andersen, godt klar over, at de frivillige brandværn har svært ved at rykke ud til tiden.
Vores gennemsnitlige responstid sidste år var under 10 minutter, og det synes jeg faktisk er meget flot
Holger Andersen, beredskabsdirektør, Brand & Redning Sønderjylland
Men han trøster sig – lige som Kim Christensen – med, at det går bedre, når det gælder om at komme frem til tiden.
- Vores gennemsnitlige responstid sidste år (den tid det tager fra alarmen går og til brandbilen er fremme på skadestedet, red.) var under 10 minutter, og det synes jeg faktisk er meget flot. Det kan også kun lade sig gøre, fordi vi har så mange brandstationer, forklarer han.
Brand & Redning Sønderjylland har 32 brandstationer under sig. Fire af dem drives af Falck, mens de resterende 28 er drevet af frivillige.
Hvem holder øje
Hver gang, en brandbil afgår for sent, skal afvigelsen registreres i redningsberedskabets online dataregistrerings- og indberetningssystem, ODIN, så kommunerne kan holde øje med, om reglerne overholdes.
Både kommuner og beredskabsstyrelsen er derfor vidende om, at fem-minutters-reglen brydes igen og igen.
Ifølge beredskabsstyrelsen fører styrelsen tilsyn med afgangstiderne, og styrelsen tager overskridelserne op i forbindelse med tilsynsbesøg og midtvejsdialogmøder samt i forbindelse med behandlingen af den risikobaserede dimensionering, som kommunerne og beredskaberne er forpligtet til at revidere i hver valgperiode.
Men indtil videre er det ikke lykkedes at få bugt med overskridelserne.
Sønderjyder venter to minutter længere på brandbilerne
Det tætte netværk af brandstationer i Sønderjylland betyder, at en sen afgang ikke nødvendigvis medfører, at brandbilerne kommer for sent frem i forhold til den kommunalt fastsatte målsætning om ankomsttider.
Men ser man på de gennemsnitlige tider for brandbilernes afgang fra brandstationen og deres ankomst på skadestedet, så er der en direkte sammenhæng mellem sen afgang og sen ankomst.
I 2021 var den gennemsnitlige ankomsttid på landsplan otte minutter ifølge Beredskabsstyrelsens seneste årlige opgørelse ”Redningsberedskabet i tal 2021”, mens de frivillige brandværn i Brand- og Redning Sønderjylland havde en gennemsnitlig ankomsttid, der var mere end to minutter langsommere end landsgennemsnittet i samme periode.
Hvad betyder nogle minutter fra eller til?
Det er ikke ligegyldigt, om brandbiler kommer frem nogle minutter før eller senere.
- Det er klart, at jo længere tid man tager om at rykke ud, jo længere bliver responstiden, så der er jo en sammenhæng mellem afgangs- og ankomsttid, erkender formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen.
Det kan være afgørende, hvis der skal reddes mennesker ud af brændende bygninger, og en glød i en sofa kan på ganske få minutter udvikle sig fra en brand, der kan slukkes med begrænsede skader, til en brand, der kræver en større indsats.
TrygFonden har lavet et eksperiment, der viser, hvor hurtigt, en brand i en sofa kan udvikle sig.
Fra gnist til stue i flammer på seks minutter
Løsningen er svær at se
Ifølge beredskabsdirektør Holger Andersen, Brand & Redning Sønderjylland, har beredskabet fokus på at få brandbilerne bemandet og ud af garagen indenfor de fem minutter, som loven kræver.
- Men vi har steder, hvor det er svært for virksomhederne at lade medarbejderne gå i arbejdstiden, og det respekterer vi fuldt ud, siger Holger Andersen.
I Sønderborg kommune lukkede Vester Sottrup Frivillige Brandværn ned i december 2022 i erkendelse af, at de ikke kunne stille hold og køre til tiden.
Men nedlukning af frivillige brandværn, som ikke kan overholde loven, er ikke løsningen ifølge Holger Andersen:
- Hvis du lukker en station ned, og det brænder i den pågældende by, så skal brandbilen komme fra nabobyen, og så vil du forlænge responstiden, siger han.
Derfor har Sønderjylland frivillige brandværn
I Sønderjylland er der tradition for, at det er frivillige, ulønnede brandmænd, der rykker ud og slukker ildebrande.
Traditionen stammer fra Tyskland, og mens Sønderjylland var under tysk herredømme fra 1864 til 1920 begyndte frivillige brandværn at skyde op i Nordslesvig – i Danmark kendt som Sønderjylland. Der er i alt 48 frivillige brandværn i Sønderjylland, men frem til kommunalreformen i 2007 var der endnu flere.
De frivillige brandmænd nyder stor respekt blandt de lokale. Brandværnene er frivillige foreninger, som ofte spiller en central rolle for sammenhængskraften i de små lokalsamfund. Ud over at løse en bred vifte af redningsopgaver – herunder brand – er det ofte de frivillige brandværn, der arrangerer byfester og andre sociale arrangementer.
De frivillige kan bedst sammenlignes med deltidsbrandmænd. Begge grupper har typisk fuldtidsjobs ved siden af. Men mens de deltidsansatte får løn, når alarmen går og de rykker ud, så gør de frivillige brandmænd det gratis.
