Oversigt

Fyringer går udenom syd- og sønderjyske slagterier

Den danske slagterigigant Danish Crown må sige farvel og tak til omkring 100 medarbejdere i Danmark. Herhjemme er det først og fremmest funktionærstillinger.

Danish Crowns mange afdelinger i Syd- og Sønderjylland bliver dog ikke ramt af afskedigelserne, oplyser virksomheden til TV SYD.

Målsætningen med nedskæringerne er at nedbringe omkostningerne med 400 millioner kroner årligt, oplyser selskabet mandag i en pressemeddelelse.

De forventede fyringer skyldes ifølge Danish Crown selv, at corona, krigen i Ukraine og den skyhøje inflation har "vendt alt på hovedet".

Danish Crowns syd- og sønderjyske afdelinger ligger i Horsens, Vejle, Kolding, Skærbæk, Aabenraa, Blans, Esbjerg og Holsted.