Gode råd fra indsatslederen: Sådan undgår du at sætte ild til skoven

Det er tørt mange steder, og derfor advarer myndighederne nu om brandfare i naturen. Få gode råd med på vejen her, så du kan undgå brand.

Pas på med ild i naturen. 

Advarslen fra myndighederne kommer efter, at der flere steder har været naturbrande i landet. I weekenden var en trangia - et lille kogeapparat - skyld i en større naturbrand på Randbøl Hede. Mandag var den gal igen, da et stort naturareal ved Varde brændte. 

Selvom det er tidligt på sæsonen for naturbrande, og der stadigvæk er nattefrost, har brandvæsnet allerede været ude til de første. Sydvestjysk Brandvæsen har rykket ud til fem, mens Trekantbrand har været ude til hele 26 naturbrande i år. 

Derfor advarer Danske Beredskaber og Beredskabstyrelsen nu mod, at man bruger åben ild i naturen. 

Der er ikke lige tørt i hele landet, og derfor er der også forskellige forhold, man skal tage hensyn til. På brandfare.dk kan du se brandfareindekset i dit område og se, om der udstedt afbrændingsforbud. 

I videoen øverst giver indsatsleder Christina Fischer fra Trekantområdets Brandvæsen gode råd til, hvordan man undgår at sætte ild til naturen. 

Nederst fortæller hun, hvilke tre ting du ikke må gøre, når du færdes i tør natur. 

Video: Ole Møller, TV SYD, og Trekantområdets Brandvæsen.