Grænsen: Politikere klar til at hive i nødbremse

Nødbremsen skal gøre det muligt at afvise asylansøgere, hvis situationen kommer ud af kontrol.

I 2015 var den sønderjyske motorvej på alles læber, da omkring 300 flygtninge overtog E45 og gik fra Padborg mod Rødekro. 

Nu er der igen fokus på den dansk-tyske grænse, efter Tyrkiet har åbnet sine grænser, og Europa står tilbage med spørgsmålet om, hvorvidt vi vil se en ny flygtninge- og migrantkrise.  

quote

Vi skal undgå det kaos, som vi så i 2015 ved den sønderjyske grænse.

Karina Adsbøl (DF)

Derfor har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (Soc. dem.) meldt ud, at han er klar til at benytte sig af en asylnødbremse, hvis de danske grænser kommer under pres. Nødbremsen gør det muligt for politiet at afvise asylansøgere ved den danske grænse, hvis der opstår en krisesituation.

Flygtningekrisen i 2015

Og den ide møder opbakning fra Karina Adsbøl (DF), der er valgt i Sydjyllands Storkreds:

- Vi skal forberede os så godt som muligt. Det indebærer, at man allerede nu tænker i at have mandskab nok og have en klokkeklar handleplan, hvis der skulle komme mange migranter og flygtninge op til den danske grænse igen. Vi skal undgå det kaos, som vi så i 2015 ved den sønderjyske grænse, siger Karina Adsbøl.

Til krisesituationer

Nødbremsen er et tiltag, som den tidligere V-regering lavede sammen med blå blok i finansloven for 2017. 

- Hvis der igen går hul på Europas grænser, skal vi kunne håndtere situationen, og det kan nødbremsen bidrage til, sagde daværende udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) om tiltaget.

Det vil først blive aktuelt at hive i nødbremsen, hvis man anser Dublinforordningen, som er en aftale mellem EU-lande, Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island, om at en asylansøgning kun skal behandles af ét land, for reelt ikke at fungere, og der er tale om en krisesituation. 

Siden den store tilstrømning i 2015 har Danmark og en række øvrige europæiske lande genindført kontrol ved grænserne.