Op mod 120 gange om året. Så mange gange kan vandstanden på den sønderjyske østkyst overstige DMI's nuværende varslingsniveau for højvande.
Længe har der været talt om, at vandstanden stiger, og at det truer kystnære områder.
Og de dystre fremtidsprognoser rykkere tættere og tættere på.
Det viser det nye klimaatlas fra DMI (Danmarks Meteorologiske Institut), som er instituttets bud på fremtidens klima.
Og det viser, at det hen mod slutningen af dette århundrede vil ske op mod 100 gange om året, at det nuværende varslingsniveau for højvande vil blive overskredet.
- Nogle steder i landet vil det nuværende varslingsniveau overskrides mere end 100 gange om året i slutningen af århundredet, hvis den globale udledning af drivhusgasser fortsat er høj - det svarer til, at der i dagens Danmark er områder, hvor beredskaber og boligejere vil blive varslet mere end hver fjerde dag året rundt, siger Mark Payne, der er klimaforsker og faglig leder af Klimaatlas på DMI.
Så mange gange om året kan landsdelene blive ramt af oversvømmelser
Trekantområdet: 120 gange om året omkring Lillebælt.
Sønderjylland: 34 gange om året i Vadehavet og 110 gange om året i den vestlige Østersø.
Østjylland: 70 gange om året i Aarhus Bugt og 120 gange om året i Lillebælt.
Midt- og Vestjylland: 16 gange om året langs vestkysten.
Fyn: 120 gange om året omkring Lillebælt.
Nordjylland: 140 gange om året i Mariagerfjord.
København: 30 gange om året ved Køge bugt.
Sydsjælland, Lolland og Falster: 70 gange om året langs Femern bælt.
Bornholm: 4 gange om året.
Kilde: DMI, Danmarks Meteorologiske Institut
Kattegat og Lillebælt bliver særligt ramt
Kigger man på DMI's forudsigelser, er det især Jyllands østkyst, der vil være ekstra udsat.
Mellem 100 og 120 gange årligt vil vandet fra Trekantområdet i nord til det sydligste af Lillebælt kunne blive ramt af forhøjet vandstand.
I dag varsles der typisk 0-2 gange om året de fleste steder langs kysten.
Fakta om Klimaatlas
DMI fik i 2018 en bevilling på 27,2 millioner kroner over en fireårig periode til udarbejdelse af et Klimaatlas. I 2022 har DMI fået en bevilling på XX kroner til fortsat drift og videreudvikling af Klimaatlas.
I efteråret 2019 præsenterede Klimaatlas værdier for temperatur, nedbør, ekstremnedbør samt havniveau og stormflod.
I 2020 blev Klimaatlas udvidet med nye klimavariable for vind, solindstråling og fordampning. Derudover er der tilføjet mere detaljeret viden om allerede eksisterende variable fx tørke, vækstsæson og sjældne stormflodshændelser.
I slutningen af 2021 blev Klimaatlas opdateret med de bagvedliggende klimamodeldata, så ekspertbrugere har adgang til daglige simuleringsdata (tidsserier).
Kilde: DMI, Danmarks Meteorologiske Institut
