Historisk ny lov og lange armlægninger venter landsdelens folketingspolitikere

De tre folketingspolitikere Henrik Frandsen, Mette Kierkgaard og Hans Chr. Schmidt er tirsdag klar til at indlede et nyt folketingsår. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Tre folketingsmedlemmer valgt i Syd- og Sønderjylland giver deres bud på det kommende år på Christiansborg, der indledes tirsdag middag.

Klokken 12.00 tirsdag ringer Folketingets aldersformand Pia Kjærsgaard med klokken i folketingssalen for at signalere, at et nyt folketingsår begynder.

Vi har spurgt en minister, en hårdt prøvet gruppeformand og en afgående politisk veteran om, hvordan det forgangne år har været, og hvordan de ser frem mod det nye år i Folketinget.

Tre syd- og sønderjyske folketingsmedlemmer

1

Henrik Frandsen: Hårdt prøvet gruppeformand

Foto: Natascha Andreasen

Moderaternes Henrik Frandsen er en travl mand. Den tidligere Tønderborgmester og partiet er for tiden voldsomt udfordret af sagen om dårligt arbejdsmiljø i partiets sekretariat. Frandsen har i sin egenskab af gruppeformand også skullet håndtere de sager om frafaldne medlemmer, der i sidste ende har ført til, at partiet er blevet tre mand færre og dermed gået fra at være tredjestørste til sjettestørste parti.

Hvad har været dine største udfordringer det seneste år?

Det største er, at det er lykkedes for os at få lavet en aftale i regeringen omkring en løsning omkring vores landbrug, vores havmiljø, vores CO2 og så videre.

Min gode erfaring med at træffe beslutninger som borgmester og selvstændig landmand i 35 år har hjulpet mig.

Henrik Frandsen, Moderaterne

Så kan vi ikke løbe fra, at vi har haft nogle udfordringer med, at dels mistede vi Jon Steffensen, Mike Fonseca og senest Jeppe Søe. Dels har det givet anledning til en del ekstra arbejde for mig som gruppeformand. Samtidig har vi for tiden nogle udfordringer omkring vores arbejdsmiljø, som vi også arbejder målrettet på at få løst.

Det har været en stor og udfordrende opgave at holde sammen på resten af gruppen, og min gode erfaring med at træffe beslutninger som borgmester og selvstændig landmand i 35 år har hjulpet mig igennem. 

Hvad bliver din vigtigste opgave det kommende folketingsår? 

Det bliver meget vigtigt at få den grønne trepart gennem Folketinget og få den ført ud i livet.

Jeg har alle ordførerskaber, der omfatter grønne trepart.

Som klima- og energiordfører er udbygningen af vedvarende energi også vigtig. Men også at vi får truffet beslutning om at få ført et brintrør nede fra den tyske grænse og op gennem Sønderjylland.

Som gruppeformand vil jeg arbejde med at få folketingsgruppen til at fungere og udvikle politik. 

Min opgave er, at der er ro på bagsmækken.

Vi skal også have ansat en partisekretær og have vores sekretariat fuldt bemandet igen.

Samtidig forbereder vi os til kommunalvalget, hvor vi stiller op i flere end de 27 kommuner, hvor vi allerede sidder. Allerede nu er vi også i gang med at forberede folketingsvalget om senest to år.

Hvilke politiske emner kommer til at fylde mest i Syd- og Sønderjylland det kommende år?

Brintrøret op gennem Syd- og Sønderjylland, den grønne trepart samt sundhedsreformens sundhedsfællesskaber, kommer til at fylde meget i det syd- og sønderjyske.

Den grønne trepart især, fordi vi har mange landdistrikter i landsdelen.

Men sundhedsreformen kommer altså også til at fylde. Det handler om, hvordan vi får organiseret de tre lokale sundhedsfællesskaber i Syd- og Sønderjylland, i Aabenraa, Esbjerg og Kolding.

2

Mette Kierkgaard: Ældrereformen er hendes svendestykke

Snart får ældre deres helt egen lov. Ældreminister Mette Kierkgaard fra Moderaterne ser frem mod et nyt politisk år med fokus på Ældreloven, som hun står for at implementere i 2025.

Det seneste år har hun fået sit eget ministerium. Ved ministerrokaden i august blev hendes ressortområde adskilt fra social- og boligministeriet, så hun blev frue i eget hus.


Hvad har været dine største udfordringer det seneste år?

Det, der ubetinget har fyldt mest, er at lave et udspil til en ældrereform og lande aftalen i Folketinget.

Det er simpelthen at få sparket hele den reform afsted. Det har været mit svendestykke, kan man sige. Det har jo været min hovedopgave i regeringsgrundlaget at lave den ældrereform, og den er jeg virkelig, virkelig glad for.

Jeg har fuldstændig snuden i sporet på omsætningen af reformen fra papir til praksis.

Mette Kierkgaard, Moderaterne, ældreminister

Jeg tror helt ind til benet på, at hvis man skal ændre hverdagen for folk, for det gør vi jo, så er det vigtigt at høre, hvad ser de af udfordringer og muligheder. 

Jeg har været virkelig meget rundt i landet og snakket med flere tusinde mennesker. Så det har også fyldt.

At der er kommet et ældreministerium  er jo i virkeligheden en forfremmelse af de ældre, forstået som, at det er et signal om, at vi skal have meget mere fokus på de ældre, som er en af vores allerstørste befolkningsgrupper. Og der bliver kun flere ældre i årene, der kommer.


Hvad bliver din vigtigste opgave det kommende folketingsår? 

Vi bliver kun flere i årene, der kommer, og det er et signal om, at der skal simpelthen fuld smadder på at lykkedes med implementering af ældrereformen. Der er ingen tvivl om, at jeg har fuldstændig snuden i sporet på omsætningen af reformen fra papir til praksis. 

Frem mod jul skal vi have hele fem nye lovgivninger igennem Folketinget.

Jeg tager en runde mere i kommune-land, hvor jeg både snakker med borgere, aktører og politikere.

Vi har alle muligheder for at kunne leve det liv, vi vil. Og det skal vores plejehjem jo også kunne leve op til.

Hvilke politiske emner kommer til at fylde mest i Syd- og Sønderjylland det kommende år?

Jeg er grundlæggende minister for hele Danmark, fra Lolland til Viborg og Tønder. Men jeg er jo tættere på og mere rundt i det syddanske.

Jeg synes, det kunne være fantastisk, hvis vi får nogle lokalplejehjem også i Syddanmark. Lokalplejehjemmene er kendetegnet ved mere lokal frihed og mere valgfrihed til beboerne i forhold til, hvordan de ønsker at indrette sig. Og det er jeg rundt hos borgmestrene og udvalgspolitikerne at tale med dem om.

3

Hans Chr. Schmidt: Afvikling efter 30 år

Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

Efter 30 år på Christiansborg er det ved at være slut for Venstrepolitikeren Hans Chr. Schmidt, der blev valgt ind i Folketinget ved valget i 1994 sammen med blandt andre Lars Løkke Rasmussen. Tidligere i år annoncerede den 71-årige sønderjyde med bopæl i Vojens, at han ikke stiller op til næste folketingsvalg, og de næste år får han travlt med store reformer samt afvikling og overdragelse af ordførerskaber til partifæller.


Hvad har været dine største udfordringer det seneste år?

De største udfordringer har været forsvarsforliget, ældrereformen, landdistriktsudspillet og den grønne trepart.

Og hvis jeg kigger på nogle lokale sager, er der selvfølgelig sådan noget som stormen og oversvømmelserne, som vi jo stadigvæk bøvler med, som jo ikke er i orden endnu. Det gælder både ved Diernæs og andre steder.

Forsvarsforhandlingerne og den grønne trepart er meget vigtige for Syd- og Sønderjylland.

Hans Chr. Schmidt, Venstre

I Miljø- og Fødevareudvalget skal vi lave en stor kystsikringsplan. Og det kunne jo godt være, at problemstillingen i Diernæs med den der mærkelige jordvold bliver løst i den forbindelse.

Men det er jo også klart, når jeg er ældreordfører og har med ældrereformen at gøre, så interesserer jeg mig også for sundhedsreformen.

Og så er der det tyske mindretal, som er meget overset. Det er besluttet, at vi skal nedsætte et udvalg for det tyske mindretal som et fast underudvalg i Folketingets kulturudvalg. Så det tyske kontaktudvalg, som Sydslesvigudvalget, bindes tæt til Folketinget.

Hvad bliver din vigtigste opgave det kommende folketingsår?

Forsvaret, implementeringen af ældrereformen og den grønne trepart.

Sundhedsreformen ligger ikke umiddelbart indenfor mit udvalgsarbejde, men alligevel binder den sig til ældrereformen, hvor mange detaljer ikke er plads endnu. Jeg forfølger sagerne meget. Det giver en masse ekstra arbejde, men jeg ser gerne, at ældrereformen afsluttes og implementeres på en ordentlig måde.

Det gælder også den grønne trepart, som påvirker meget i det syd- og sønderjyske.

Selvom folketingsmedlemmerne ikke skal spille en rolle i kommunalvalget, så er vi alligevel til stede, og vi er spændte på udfaldet. Kommunalvalget er jo første rigtige rettesnor efter Europavalget, og så peger det frem mod det folketingsvalg, vi ved, vi får i løbet af to år.

Jeg overdrager langsomt mine ordførerskaber til partifæller. Anni Matthiesen har lovet at overtage mit landdistriktsordførerskab, og Christoffer Aagaard Melson fra Vejle afløser mig som luftfartsordfører.

Hvilke politiske emner kommer til at fylde mest i Syd- og Sønderjylland det kommende år?

Forsvarsforhandlingerne og den grønne trepart er meget vigtige for Syd- og Sønderjylland.

Det gælder Haderslev og Varde kommuner og i det hele taget hele det sydjyske område med flyvestationen, beredskab, hjemmeværnet og kaserner, som er kæmpe arbejdspladser. Samtidig er der så mange landbrug nede i det sydjyske, at forhandlingerne om den grønne trepart og CO2-afgift får kæmpe indflydelse på landsdelen.

Hvis jeg kigger på nogle lokale sager, bøvler vi jo stadigvæk med stormen og oversvømmelserne. De sager er jo ikke i orden endnu, og vi skulle gerne have lukket dem næste år.

Følg reaktioner på uddannelsesudspil her

Det Blå Gymnasium i Tønder, som Tønder Handelsskole er en del af. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD
Udgivet

Opdateres...

Regeringen præsenterer sit nye uddannelsesudspil, som skal få de unges øjne op for andet end de gymnasiale uddannelser.

Kort sagt indebærer det

  • Den almindelige 10. klasse afskaffes, men skal indgå i en ny ungdomsuddannelse. Det vil dog stadig være muligt at tage 10. klasse på efterskole.

  • HF-uddannelsen afskaffes.

  • Der skal oprettes en ny "epx"-uddannelse - et erhvervs- og professionsrettet gymnasium til de unge, der på et tidspunkt vil tage en faglært uddannelse.

  • Der skal oprettes epx-uddannelser i 87 danske byer.

  • Adgangsgivende karaktergennemsnit til STX og HHX hæves fra fem til seks.

Foreningsliv havde ikke det rette tilbud til børn med særlige behov - derfor lavede mor ét selv

En glad elev hos 'Korallerne' har vendt sit armbånd til grøn og viser dermed, at hun er klar til undervisning. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet

Michelle Holm Lorentsen har skabt et svømmehold for børn med autisme. Autismeforeningen er glad for initiativet, men mener samtidig, det er vigtigt, at børn med autisme lærer at indgå i relationer med børn uden autisme.

Vanddampen stiger fra vandoverfladen, og der er lyde af plask fra bassinet samt børnelatter.

Det er mandag, og klokken har passeret 18:15. Det er tid til, at svømmeholdet ’Korallerne’ hopper i vandet i Vorbasse Svømmehal.

Første elev træder varsomt ud med tæerne og siger til de andre:

- Vandet er okay varmt.

Man skal ikke isolere dem, for de skal lære at navigere i det at være sammen med andre

Anja Hansen, formand, Autismeforeningen Kreds Sydvestjylland

De to andre elever samt deres to lærere følger trop. Svømmeholdet ’Korallerne’ er nemlig ikke som de fleste andre svømmehold, da de er et mindre svømmehold med fokus på inklusion og trygge rammer for autister.

’Korallerne’ blev dannet i 2021, efter at svømmelærer Michelle Holm Lorentsens egen datter blev diagnosticeret med autisme året forinden. I 2023 blev hendes anden datter også diagnosticeret med autisme.

Korallerne

· Stiftet i 2021 af Michelle Holm Lorentsen

· ’Korallerne’ består af tre elever med behov for særlig støtte

· Aldersrammen på holdet er 6-15 år

· Der er maksimalt plads til seks på holdet

· Udstyret på holdet bliver doneret gennem fonde

· De har undervisning en gang om ugen i Vorbasse Svømmehal

· Holdet er stiftet i samarbejde med Billund Kommune, Parasport Danmark og DGI Sydvest

Michelle Holm Lorentsen vil gerne hjælpe andre, der har haft det ligeså svært som datteren i foreningslivet.

- Hvis jeg gerne vil have, at andre skal gøre noget, så livet bliver bedre for autister, så bliver jeg også selv nødt til at gøre noget for autister, forklarer hun. 

Børn med særlige behov kræver struktur

Hos ’Korallerne’ er der brug for særlige hensyn, for at undervisningen kan fungere. Eleverne får et armbånd, der kan vendes. Den ene side er grøn, og den anden er rød.

Den grønne farve signalerer, at eleven er klar til undervisning, mens at den røde indikerer, at der er brug for en pause fra undervisningen.

Hvis de sidder 20 børn i en klasse, og 19 af eleverne går til sport, så har den sidste, da også et behov for at sige; ’Jeg går faktisk også til noget’

Michelle Holm Lorentsen, svømmelærer

Musikken i svømmehallen er slukket, så der er ro for eleverne til at fokusere. Holdet har eget udstyr. Svømmeplader og dykkerstave har ikke slid på sig, da det kan være et forstyrrende element for eleverne.

Michelle Holm Lorentsen forklarer, at undervisningsformen ofte er ret ens, da det for mange af eleverne giver trygge rammer at vide, hvad de skal igennem i løbet af undervisningen.

Der bliver pustet balloner op som opvarmning til svømmeundervisningen. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Undervisningen begynder som regel med, at børnene puster i balloner for at træne vejrtrækningsevnen og slutter ofte af med, at børnene svarer på, hvad der er gået godt i dag.

Michelle Holm Lorentsen fortæller, at hun har et stort fokus på sit sprogbrug. Alt skal nemlig forklares meget bogstaveligt, da autister kan have sværere ved at forstå ironi og sarkasme.

Autisme

· Autisme er en medfødt udviklingsforstyrrelse

· Personer med autisme har ofte en anderledes måde at opleve verdenen og relationer på

· Autisme bliver som regel opdaget inden for barnets første par leveår

· Der findes flere forskellige former for autisme heriblandt infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom

· Ifølge Socialstyrelsen har 0.77 procent af befolkningen i Danmark en autisme-diagnose. Tallet er 1.67 procent for børn under 17

Kilde: bedrepsykiatri.dk

Michelle Holm Lorentsens datter, Julie Lorentsen, er selv med til undervisningen som hjælpelærer. Hun forklarer, at undervisningsformen gør det nemmere at koncentrere sig.

- Jeg kan godt lide, at der ikke er så meget larm. Hvis der er larm, er det svært at fokusere på det, som du skal fokusere på, fortæller Julie Lorentsen.

Fællesskab i individsport

Michelle Holm Lorentsens egne døtre havde svært ved at interagere i fællesskaber i andre holdsport. Det vakte interessen for svømning, hvor det er ens egen præstation, der er i fokus.

Jeg er større tilhænger af, at man inkluderer dem i større fællesskaber og motionstilbud. De kan lære rigtig meget af børn uden autisme

Anja Hansen, formand for Autismeforeningen Kreds Sydvestjylland

Selvom svømning er en individsport, mener Michelle Holm Lorentsen stadig, at fællesskabsfølelsen kan have en stor rolle.

  - Hvis de sidder 20 børn i en klasse, og 19 af eleverne går til sport, så har den sidste, da også et behov for at sige; ’Jeg går faktisk også til noget’, fordi alle mennesker vil gerne være med i en form for fællesskab, forklarer hun.

Denne holdning deler Mette Christiansen, der er mor til en af pigerne på holdet.

 - For min datter betyder det, at hun har en fritidsaktivitet, som hun har mulighed for at gå til. Hun har overskud efter svømning og får faktisk også lært noget svømning, så det betyder rigtig meget for os, forklarer Mette Christiansen.

Mette Christiansen er glad for, at hendes datter har fundet et fællesskab i 'Korallerne'. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Mette Christiansen datter har tidligere været en del af andre svømmehold, men har måttet opgive, da der har været for meget larm og for mange børn. Hun forklarer, at hendes barn nu er fyldt op med energi i stedet for at være brugt helt op.

 - Hun har fået venner og glæder sig til hver evig mandag, fortæller hun.

Autister skal også indgå i større fællesskaber

Autismeforeningen Kreds Sydvestjyllands formand, Anja Hansen, er også glad for initiativet, men mener samtidig, at det er vigtigt, at børn med autisme også lærer at indgå i relationer med børn uden autisme.

 - Jeg synes, at det er rigtig godt, at der er sådan et hold, hvis de børn har behov for det. Men jeg er større tilhænger af, at man inkluderer dem i større fællesskaber og motionstilbud. De kan lære rigtig meget af børn uden autisme, siger Anja Hansen og uddyber:

Michelle Holm Lorentsen håber, at der vil komme flere fællesskaber som 'Korallerne' i fremtiden. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

- Jeg synes, at de små hold er et godt sted at starte, men man skal også bevæge sig videre, når de trives med at være en del af dét fællesskab. Man skal ikke isolere dem, for de skal lære at navigere i det at være sammen med andre, forklarer hun.

Tilbage i svømmehallen hos Michelle Holm Lorentsen har hun et håb om, at flere kan blive inspireret af hendes initiativ, så flere børn med autisme i fremtiden kan finde et trygt fællesskab at udfolde sig i.

 - Der er jo nogle, som skal være de første. Der er nogle, der er nødt til at gøre noget, siger Michelle Holm Lorentsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com