Play

Historisk ny lov og lange armlægninger venter landsdelens folketingspolitikere

De tre folketingspolitikere Henrik Frandsen, Mette Kierkgaard og Hans Chr. Schmidt er tirsdag klar til at indlede et nyt folketingsår. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tre folketingsmedlemmer valgt i Syd- og Sønderjylland giver deres bud på det kommende år på Christiansborg, der indledes tirsdag middag.

Klokken 12.00 tirsdag ringer Folketingets aldersformand Pia Kjærsgaard med klokken i folketingssalen for at signalere, at et nyt folketingsår begynder.

Vi har spurgt en minister, en hårdt prøvet gruppeformand og en afgående politisk veteran om, hvordan det forgangne år har været, og hvordan de ser frem mod det nye år i Folketinget.

Tre syd- og sønderjyske folketingsmedlemmer

1

Henrik Frandsen: Hårdt prøvet gruppeformand

Foto: Natascha Andreasen

Moderaternes Henrik Frandsen er en travl mand. Den tidligere Tønderborgmester og partiet er for tiden voldsomt udfordret af sagen om dårligt arbejdsmiljø i partiets sekretariat. Frandsen har i sin egenskab af gruppeformand også skullet håndtere de sager om frafaldne medlemmer, der i sidste ende har ført til, at partiet er blevet tre mand færre og dermed gået fra at være tredjestørste til sjettestørste parti.

Hvad har været dine største udfordringer det seneste år?

Det største er, at det er lykkedes for os at få lavet en aftale i regeringen omkring en løsning omkring vores landbrug, vores havmiljø, vores CO2 og så videre.

Min gode erfaring med at træffe beslutninger som borgmester og selvstændig landmand i 35 år har hjulpet mig.

Henrik Frandsen, Moderaterne

Så kan vi ikke løbe fra, at vi har haft nogle udfordringer med, at dels mistede vi Jon Steffensen, Mike Fonseca og senest Jeppe Søe. Dels har det givet anledning til en del ekstra arbejde for mig som gruppeformand. Samtidig har vi for tiden nogle udfordringer omkring vores arbejdsmiljø, som vi også arbejder målrettet på at få løst.

Det har været en stor og udfordrende opgave at holde sammen på resten af gruppen, og min gode erfaring med at træffe beslutninger som borgmester og selvstændig landmand i 35 år har hjulpet mig igennem. 

Hvad bliver din vigtigste opgave det kommende folketingsår? 

Det bliver meget vigtigt at få den grønne trepart gennem Folketinget og få den ført ud i livet.

Jeg har alle ordførerskaber, der omfatter grønne trepart.

Som klima- og energiordfører er udbygningen af vedvarende energi også vigtig. Men også at vi får truffet beslutning om at få ført et brintrør nede fra den tyske grænse og op gennem Sønderjylland.

Som gruppeformand vil jeg arbejde med at få folketingsgruppen til at fungere og udvikle politik. 

Min opgave er, at der er ro på bagsmækken.

Vi skal også have ansat en partisekretær og have vores sekretariat fuldt bemandet igen.

Samtidig forbereder vi os til kommunalvalget, hvor vi stiller op i flere end de 27 kommuner, hvor vi allerede sidder. Allerede nu er vi også i gang med at forberede folketingsvalget om senest to år.

Hvilke politiske emner kommer til at fylde mest i Syd- og Sønderjylland det kommende år?

Brintrøret op gennem Syd- og Sønderjylland, den grønne trepart samt sundhedsreformens sundhedsfællesskaber, kommer til at fylde meget i det syd- og sønderjyske.

Den grønne trepart især, fordi vi har mange landdistrikter i landsdelen.

Men sundhedsreformen kommer altså også til at fylde. Det handler om, hvordan vi får organiseret de tre lokale sundhedsfællesskaber i Syd- og Sønderjylland, i Aabenraa, Esbjerg og Kolding.

2

Mette Kierkgaard: Ældrereformen er hendes svendestykke

Snart får ældre deres helt egen lov. Ældreminister Mette Kierkgaard fra Moderaterne ser frem mod et nyt politisk år med fokus på Ældreloven, som hun står for at implementere i 2025.

Det seneste år har hun fået sit eget ministerium. Ved ministerrokaden i august blev hendes ressortområde adskilt fra social- og boligministeriet, så hun blev frue i eget hus.


Hvad har været dine største udfordringer det seneste år?

Det, der ubetinget har fyldt mest, er at lave et udspil til en ældrereform og lande aftalen i Folketinget.

Det er simpelthen at få sparket hele den reform afsted. Det har været mit svendestykke, kan man sige. Det har jo været min hovedopgave i regeringsgrundlaget at lave den ældrereform, og den er jeg virkelig, virkelig glad for.

Jeg har fuldstændig snuden i sporet på omsætningen af reformen fra papir til praksis.

Mette Kierkgaard, Moderaterne, ældreminister

Jeg tror helt ind til benet på, at hvis man skal ændre hverdagen for folk, for det gør vi jo, så er det vigtigt at høre, hvad ser de af udfordringer og muligheder. 

Jeg har været virkelig meget rundt i landet og snakket med flere tusinde mennesker. Så det har også fyldt.

At der er kommet et ældreministerium  er jo i virkeligheden en forfremmelse af de ældre, forstået som, at det er et signal om, at vi skal have meget mere fokus på de ældre, som er en af vores allerstørste befolkningsgrupper. Og der bliver kun flere ældre i årene, der kommer.


Hvad bliver din vigtigste opgave det kommende folketingsår? 

Vi bliver kun flere i årene, der kommer, og det er et signal om, at der skal simpelthen fuld smadder på at lykkedes med implementering af ældrereformen. Der er ingen tvivl om, at jeg har fuldstændig snuden i sporet på omsætningen af reformen fra papir til praksis. 

Frem mod jul skal vi have hele fem nye lovgivninger igennem Folketinget.

Jeg tager en runde mere i kommune-land, hvor jeg både snakker med borgere, aktører og politikere.

Vi har alle muligheder for at kunne leve det liv, vi vil. Og det skal vores plejehjem jo også kunne leve op til.

Hvilke politiske emner kommer til at fylde mest i Syd- og Sønderjylland det kommende år?

Jeg er grundlæggende minister for hele Danmark, fra Lolland til Viborg og Tønder. Men jeg er jo tættere på og mere rundt i det syddanske.

Jeg synes, det kunne være fantastisk, hvis vi får nogle lokalplejehjem også i Syddanmark. Lokalplejehjemmene er kendetegnet ved mere lokal frihed og mere valgfrihed til beboerne i forhold til, hvordan de ønsker at indrette sig. Og det er jeg rundt hos borgmestrene og udvalgspolitikerne at tale med dem om.

3

Hans Chr. Schmidt: Afvikling efter 30 år

Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

Efter 30 år på Christiansborg er det ved at være slut for Venstrepolitikeren Hans Chr. Schmidt, der blev valgt ind i Folketinget ved valget i 1994 sammen med blandt andre Lars Løkke Rasmussen. Tidligere i år annoncerede den 71-årige sønderjyde med bopæl i Vojens, at han ikke stiller op til næste folketingsvalg, og de næste år får han travlt med store reformer samt afvikling og overdragelse af ordførerskaber til partifæller.


Hvad har været dine største udfordringer det seneste år?

De største udfordringer har været forsvarsforliget, ældrereformen, landdistriktsudspillet og den grønne trepart.

Og hvis jeg kigger på nogle lokale sager, er der selvfølgelig sådan noget som stormen og oversvømmelserne, som vi jo stadigvæk bøvler med, som jo ikke er i orden endnu. Det gælder både ved Diernæs og andre steder.

Forsvarsforhandlingerne og den grønne trepart er meget vigtige for Syd- og Sønderjylland.

Hans Chr. Schmidt, Venstre

I Miljø- og Fødevareudvalget skal vi lave en stor kystsikringsplan. Og det kunne jo godt være, at problemstillingen i Diernæs med den der mærkelige jordvold bliver løst i den forbindelse.

Men det er jo også klart, når jeg er ældreordfører og har med ældrereformen at gøre, så interesserer jeg mig også for sundhedsreformen.

Og så er der det tyske mindretal, som er meget overset. Det er besluttet, at vi skal nedsætte et udvalg for det tyske mindretal som et fast underudvalg i Folketingets kulturudvalg. Så det tyske kontaktudvalg, som Sydslesvigudvalget, bindes tæt til Folketinget.

Hvad bliver din vigtigste opgave det kommende folketingsår?

Forsvaret, implementeringen af ældrereformen og den grønne trepart.

Sundhedsreformen ligger ikke umiddelbart indenfor mit udvalgsarbejde, men alligevel binder den sig til ældrereformen, hvor mange detaljer ikke er plads endnu. Jeg forfølger sagerne meget. Det giver en masse ekstra arbejde, men jeg ser gerne, at ældrereformen afsluttes og implementeres på en ordentlig måde.

Det gælder også den grønne trepart, som påvirker meget i det syd- og sønderjyske.

Selvom folketingsmedlemmerne ikke skal spille en rolle i kommunalvalget, så er vi alligevel til stede, og vi er spændte på udfaldet. Kommunalvalget er jo første rigtige rettesnor efter Europavalget, og så peger det frem mod det folketingsvalg, vi ved, vi får i løbet af to år.

Jeg overdrager langsomt mine ordførerskaber til partifæller. Anni Matthiesen har lovet at overtage mit landdistriktsordførerskab, og Christoffer Aagaard Melson fra Vejle afløser mig som luftfartsordfører.

Hvilke politiske emner kommer til at fylde mest i Syd- og Sønderjylland det kommende år?

Forsvarsforhandlingerne og den grønne trepart er meget vigtige for Syd- og Sønderjylland.

Det gælder Haderslev og Varde kommuner og i det hele taget hele det sydjyske område med flyvestationen, beredskab, hjemmeværnet og kaserner, som er kæmpe arbejdspladser. Samtidig er der så mange landbrug nede i det sydjyske, at forhandlingerne om den grønne trepart og CO2-afgift får kæmpe indflydelse på landsdelen.

Hvis jeg kigger på nogle lokale sager, bøvler vi jo stadigvæk med stormen og oversvømmelserne. De sager er jo ikke i orden endnu, og vi skulle gerne have lukket dem næste år.

Skolemad koster 5,6 milliarder – men hvad gider eleverne egentligt spise?

Udgivet

Der er for mange holdninger og overvejelser til den mad, vi spiser – ikke mindst blandt skoleelever. En milliondyr forsøgsordning skal afklare, hvordan en model for statslig finansieret skolemad kan se ud.

Løg, oksekød, kål og gulerødder braser på panden, og et stykke ristet rugbrød bliver toppet godt op med moset avocado i skolekøkkenet på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup i Haderslev.

Det betyder alt, hvad eleverne tænker om maden, for det er jo dem, der skal spise det.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Her er fire af skolens 9. klasses elever og de to folketingspolitikere Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Helena Artmann Andresen (LA) sat i stævne for hver især at lave deres bud på et godt skolemåltid.

En form for dyst kan man kalde det. Politikerne mod eleverne.

- Jeg er jo lidt en sucker for wraps med noget kød og nogle grøntsager, lyder den umiddelbare idé fra politiker Helena Artmann Andresen.

Elever og politikere får stillet de samme råvarer til rådighed til at kreere et lækkert skolemåltid. Foto: Kristoffer Hauervig Daugaard/TV SYD

I elevernes køkken er der helt andre tanker i gang for skolemåltidet.

- Planen er, at vi laver en varm ret med pasta. Og så nogle små halve wraps, som man måske kan tage med i hånden eller spise på stedet, lyder det fra Anna Iversen fra 9.C, der skal tilberede måltidet sammen med tre klassekammerater.

Dyr ordning

I programserien ”Politik i virkeligheden” har tvSyd inviteret en række folketingspolitikere væk fra Christiansborg og ud i den virkelighed, de bestemmer over.

En af de aktuelle diskussioner handler om, hvorvidt Danmark skal have en statslig finansieret skolemadsordning.

I november i fjor besluttede regeringen sammen med SF og Radikale at sætte gratis skolemad på Finansloven. En rigtig god ide, hvis man spørger Karina Lorentzen Dehnhardt.

- Vi kan jo lave nok så mange spændende initiativer for at gøre vores skole bedre. Men hvis dem, der sidder der ikke er parat til at lære, fordi de er sultne hele tiden, så lærer de jo ikke noget, siger SF’eren.

Liberal Alliances Helena Artmann Andresen (tv.) er uenig med sin politikerkollega fra SF, når det gælder en mulig statslig finansieret skolemadsordning. Foto: Troels Sørensen/Tv Syd

Hendes politikerkollega fra Liberal Alliance er ikke modstander af, at skoleelever skal have ordentlig mad, men:

- Folkeskolen står med nogle ret alvorlige udfordringer, som handler om lærermangel, og som handler om, at hver tiende elev går ud af folkeskolen uden, at de har bestået dansk eller matematik. Det synes vi er vigtigere fokusområder, for det er enormt dyrt med en statslig skolemadsordning, siger Helena Artmann Andresen.

Skal give vigtige indsigter

Finansministeriet har beregnet, at en fuld indfasning af gratis skolemad til alle folkeskoler i Danmark vil koste i omegnen af 5,6 milliarder kroner årligt i 2028.

I første omgang er der derfor afsat omkring 850 millioner kroner til en forsøgsordning blandt 20.000 skoleelever. Den skal gælde på udvalgte skoler over hele landet fra sommeren 2025 og indtil 2028.

Og det er et positivt skridt, hvis man spørger Ghita Parry, der er formand for Kost- og Ernæringsforbundet.

Ghita Parry er formand for KOst- og Ernæringsforbundet. Foto: Kost- og Ernæringsforbundet

Hendes organisation har længe kæmpet for en skolemadsordning til folkeskoleelever.

Nu håber hun, at forsøgsordningen kan være med til at give nogle vigtige og nødvendige indsigter.

- En forsøgsordnings succes og effekt afhænger virkelig i høj grad af den mad, som serveres for børnene og de rammer, der vil være for frokosten. Skolemad er jo ikke et mål i sig selv, men det er derimod skolemad som mætter og som bidrager væsentligt til sundhed, trivsel, læring, dannelse og udvikling. Derfor er der et kæmpe potentiale, men lad os nu starte med den her forsøgsordning og se, om der er noget, der virker bedre end andet, siger formanden.

Skal vide at det virker

For måske er det ikke en dum ide at tilbyde skoleelever et alternativ til madpakken.

Tal fra Arla Fonden om unges spisevaner viser, at hver tredje unge jævnligt springer frokosten over.

Skolebørn og kostvaner

  • Forekomsten af overvægt stiger fra cirka 13 procent til cirka 18 procent på landsplan fra børnene starter i indskolingen til de går ud af folkeskolen.

  • En undersøgelse fra september 2024 viser, at kun 32 procent af de børn, der har madpakke med i skolen, spiser op.

  • Selvom 73 procent af forældrene i undersøgelsen hver dag sender en madpakke med deres børn, oplever 68 procent af forældrene ofte, at noget af maden eller hele madpakken ikke bliver spist.

  • Forældrene svarer i undersøgelsen, at det nok handler om, at børnene er kræsne eller maden kedelig.

  • 38 procent af forældrene svarer også, at de ikke har den fornødne tid til at lave madpakkerne spændende.

Kilder: LIDL og Too Good To Go I samarbejde med Megafon, Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Samtidig spiser to tredjedele af danske børn og unge mindst to gange uden for hovedmåltiderne hver dag.

Her vælger mange børn og unge hurtige og ofte usunde snacks.

I den ligning betyder barnets sociale baggrund også noget, for der er en stor social ulighed blandt børn og unge både i forhold til overvægt og kostvaner, fortæller Camilla Trab Damsgaard.

Perspektivet på at have skolemadsordninger er jo, at så sikrer man, at alle børn får et sundt måltid

Camilla Trab Damsgaard, lektor og ernæringsforsker

Hun lektor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet og har stået i spidsen for flere forsøg blandt elever, der viser gode effekter ved skolemadsordninger.

- Perspektivet på at have skolemadsordninger er jo, at så sikrer man, at alle børn får et sundt måltid, uanset hvilken social baggrund, de kommer fra. Og så er der sindssygt meget læring i det, som jeg også tror vil have nogle langtidseffekter, siger Camilla Trab Damsgaard og forklarer, at selvom hendes tidligere skolemadsprojekt viste, at skolemaden forbedrede børnenes kost, så findes der endnu ikke hårdtslående evidens for, hvorvidt skolemad virker på børns sundhed og læring.

Netop derfor er det vigtigt, at der bliver en god forskningsevaluering af de kommende forsøgsordninger, understreger hun.

En tur i Rema

Det med at springe frokosten over kender de også til i 9.C på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup, hvor skolemåltidet ofte ender med snacks og forskellige former for bakeoff fra Rema 1000.

- Jeg har haft lidt svært ved at have madpakke med. For jeg synes, at tanken om, at det skal ligge en hel dag i ens taske, er lidt klam, siger skoleelev Sophie Mosen, der køber sin frokost i Rema hver eneste dag.

- Hvis jeg køber noget derovre, så er det nok energidrik og en pizzasnegl, siger hun.  

Sophie Mosen (tv.) køber altid sin frokost i Rema 1000. Ofte bakeoff og energidrik. Foto: Tais Tullin/tvSyd

Men mange vil faktisk gerne spise sund mad.

Derfor hilser eleverne også ideen om en skolemadsordning velkommen.

- Det ville være ret lækkert, især hvis maden rent faktisk var god, og det var varieret mad. Både noget salat og nogle lune og kolde retter, så du selv kan vælge, foreslår Anna Iversen fra 9.C.

Inddragelse er vigtigt

At der gerne må være et udvalg afspejler sig også hos eleverne i skolekøkkenet, hvor den lille skolemadsdyst mellem politikere og elever nu skal afgøres.

Både kolde og lune retter. Det er elevernes taktik i skolekøkkenet. Foto: Tais Tullin/TV SYD

De fire 9. klasses-elever præsenterer en lun pastaret med tomat og bacon, små wraps med friskost og salat og ristet rugbrød med avocado.

Politikerne har derimod kun en enkelt ret på tallerkenen.

Nemlig gratineret burrito med fyld af oksekød og grøntsager. Og en klat guacamole som tilbehør.

Med lidt mere grønt har eleverne simpelthen knækket koden

Ghita Parry, formand for Kost- og Ernæringsforbundet

Kost- og Ernæringsforbundets formand, der også er uddannet økonoma, er mest begejstret for det hun ser på elevernes tallerken.

- Eleverne har formået at lave en frokosttallerken med variation. Den er indbydende og håndterbar og uden brug af for meget kød. Med lidt mere grønt har eleverne simpelthen knækket koden, lyder en hurtig madanmeldelse fra Ghita Parry, som tilføjer:

- Mit råd til politikerne: Kig eleverne over skuldrene og lær 'lækkerness' af dem. (klik på linket herunder for hele madanmeldelsen).

Forskellen på de to tallerkener illustrerer dermed noget ganske essentielt, som man heller ikke må glemme at tage højde for i de kommende forsøgsordninger med skolemad, mener hun.

- Elevinddragelse med stor fed streg under! Selvfølgelig skal man tænke over, hvorfor en 15-årig hellere vil gå på tanken eller i Rema. Men tænk nu, hvis skolemaden i kantinen var så god, at man havde lyst til at sidde sammen med sine kammerater og spise noget superlækker mad, som man måske også havde haft indflydelse på, siger Ghita Parry.

Skolemadsdysten på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup ender 1-0 til elevernes tallerken (tv.). Foto: Tais Tullin/tvSyd

Det er også en af de indsigter, som de to politikere har fået efter en dag i skolemadens tegn på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup.

- Det betyder alt, hvad eleverne tænker om maden, for det er jo dem, der skal spise det, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det er hendes politikerkollega enig i.

- Generelt synes jeg, vi er lidt for dårlige til elevinddragelse, så deres stemme er jo helt sikkert det, der også skal høres. Og jeg vil da også tage nogle ting med mig hjem fra i dag, lyder det fra Helena Artmann Andresen.

DF-politiker vil genrejse stor statue af tysk kejser i bymidte

Statuen af Kejser Wilhelm I
M
Udgivet

En tysk kejser skal atter rage i vejret og minde om den dansk-tyske historie, i sønderjysk by. Det mener Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

En 2,6 meter høj statue af den tyske Kejser Wilhelm I skal igen tone frem i Haderslevs midtby. Sådan mener DF-politiker, Peter Kofod, der bor i byen, skriver Der Nordschleswiger.

- Det må være på tide, at den kommer tilbage igen, fordi det jo er så central en del af Sønderjyllands historie med de tyske år indtil genforeningen.

- Det vil bringe balance og orden i tingene. Jeg vil elske at gå forbi den statue med min datter i klapvognen og forklare hende, at Haderslev, ligesom resten af Sønderjylland, engang har været tysk, siger Peter Kofod.

Peter Kofod (DF) Foto: TV SYD

Statuen blev i 1890 rejst i Haderslev af den tyske del af befolkningen, for at demonstrere, at de havde magten over Sønderjylland efter sejren i slaget ved Dybbøl i 1864.

- Det var en voldsom provokation, som handlede om at banke danskerne på plads. Budskabet var, at de nu var en del af Preussen – og altid ville være det, forklarer museumsdirektør på Museum Sønderjylland, René Rasmussen.

På torvet i Haderslev stod der fra 1890-1920 en statue af kejser Wilhelm 1.

Statuen klarede sig gennem både første og anden verdenskrig, men blev før genforeningen i 1920 pillet ned.

Når Peter Kofod ønsker, at den igen skal stå i Haderslev, er det muligt, fordi statuen sidenhen blev placeret på Museum Sønderjyllands udstilling på Sønderborg Slot.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
__cf_bm castr.com
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
_pk_id.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ref.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ses.1.e3b9 player.castr.com
bitmovin_analytics_uuid player.castr.com
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com