Hvad betyder det, når jeg stemmer ja eller nej til forsvarsforbeholdet?

RETTELSE: Efter denne artikels udgivelse kom EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, med en udtalelse, der kunne tolkes som om, hun talte for en traktatændring, der ville gøre op med vetoretten, så enstemmighed ikke ville være et krav i beslutningsprocesser på sikkerheds- og forsvarsområdet i EU. I en periode har dén oplysning også stået i toppen af artiklen her. Men 11. maj har EU-kommissionen oplyst, at Ursula von der Leyens udtalelser er blevet tolket forkert. En talsmand for kommissionen afviser blankt, at den har et ønske om at ændre på vetoretten på forsvarsområdet.

Den 1. juni skal vi stemme om, hvorvidt vi skal afskaffe forsvarsforbeholdet for at kunne deltage i EU's sikkerheds- og forsvarssamarbejde. 

Det var også emnet til en debat mandag på Ribe Katedralskole.

Danmark er det eneste EU-land, der står uden for sikkerheds- og forsvarssamarbejdet.

Men hvilke konsekvenser vil et ja have, og hvilke konsekvenser vil et nej have?

Til at hjælpe med at besvare dét spørgsmål har vi talt med Christine Nissen, der forsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk institut for internationale studier (DIIS).

Hvad sker der, hvis jeg stemmer ja?

Et ja vil betyde, at Danmark fuldt ud kan komme med i EU's fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde.

- Vi får temmelig meget at skulle have sagt, for alle lande har vetoret. Så i princippet tæller Danmarks stemme lige så meget som eksempelvis Frankrigs og Tysklands, siger Christine Nissen.

Med et forsvarssamarbejde får Danmark mulighed for at sende danske soldater med på EU-operationer.

Det betyder også, at Danmark vil være med til at beslutte, hvor og hvornår EU skal indsætte militære missioner med betydning for EU's sikkerhed.

Hvis Danmark kommer med i EU's sikkerheds- og forsvarssamarbejde, så betyder det ikke, at vi skal deltage i alle missioner. 

Vi vil nemlig selv kunne vælge, hvilke missioner vi vil deltage i.

- Det er et lidt specielt forbehold, fordi det er et frivilligt område. Der er ikke så meget at miste ved at afskaffe det - uanset om du kan lide EU eller ej, siger Christina Nissen.

Omvendt kommer der ikke flere forventninger til Danmark, hvis det bliver et ja.

- Det er et samarbejde, der er meget præget af, at landene har forskellige interesser. Der ligger ikke et politisk pres, som man måske intuitivt skulle tro.

Det viser den seneste operation i Mozambique også - her er kun ni medlemslande med.

Nogle har beskrevet det som, at vi med en afskaffelse vil kunne "sidde med ved bordet" i stedet for at blive sendt uden for døren, når de andre EU-lande skal tale om forsvarssamarbejdet.

- I virkeligheden har vi tit kunnet sidde med ved bordet, vi har bare ikke haft stemmeret, forklarer Christine Nissen.

En afskaffelse af forsvarsforbeholdet betyder også, at Danmark vil kunne være med til at udvikle nye våbensystemer og købe nyt, fælles militært udstyr ind.

Der er stordriftsfordele ved at gå sammen - eksempelvis er det billigere i fælleskab at udvikle én drone, fremfor at hvert land udvikler sin egen.

Et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet vil ikke betyde, at der kan komme soldater fra andre EU-lande på dansk jord, for det står i EU-traktaten, at EU’s missioner kun gennemføres uden for EU’s geografiske område.

Hvad sker der, hvis jeg stemmer nej?

Et nej vil betyde, at Danmark bevarer forsvarsforbeholdet og dermed ikke fuldt ud kan deltage i EU's sikkerheds- og forsvarssamarbejde, selvom vi stadig er med i EU.

Det betyder blandt andet, at Danmark ikke kan være med i beslutninger om, hvorvidt EU skal indsætte militære missioner med betydning for EU's sikkerhed.

Danmarks allierede kigger med nogen undren på Danmark, der som det eneste EU-land har et forsvarsforbehold. 

Det blev klart i 2019, hvor Dansk institut for internationale studier lavede en undersøgelse af, hvordan det internationale samfund (heriblandt EU's og NATO's medlemslande) så på Danmarks status.

- Generelt set synes de andre lande, at det er underligt og ærgerligt, at vi står udenfor. De vil rigtig gerne have, at Danmark er med, siger Christine Nissen.

Og her kan der godt være en god grund til at holde sig uden for.

- Jo flere alliancer man er med i forsvarspolitisk, jo mindre pacifistisk er man. Så det kunne være et argument imod at afskaffe forsvarsforbeholdet, siger Christine Nissen.

De tre partier, der anbefaler et nej ved folkeafstemningen, har forskellige argumenter. 

DF ønsker generelt mindre EU, Enhedslisten mener, at en fredeligere verden går gennem diplomati, mens Nye Borgerlige hellere vil lægge kræfterne i NATO.

I relation til det sammenhold, vesten har vist under Ruslands invasion af Ukraine, kigger det internationale samfund på udfaldet af afstemningen 1. juni, forklarer Christine Nissen.

- Hvor der ville være et symbolsk signal i at stemme ja, ville det modsatte også gøre sig gældende ved et nej. Det vil blive bemærket internationalt med en masse overskrifter - uden at det dog ville skade vores renomme, siger Christine Nissen.

Et andet argument for at beholde forsvarsforbeholdt kunne være for ikke at eskalere konflikten med Rusland. Men dét argument giver Christine Nissen dog ikke meget for.

- Jeg tror ikke, Putin er bekymret for en afstemning om forsvarsforbeholdet i Danmark. Men hvis han selv kunne vælge, ville han gerne have, at det blev et nej. Men man skal heller ikke overdrive, hvor meget han følger med i det danske valg. Jeg tror, han har meget andet at tænke på, siger Christine Nissen.

Vi vil dog stadig kunne deltage i EU's civile missioner. I 2007 sendte Danmark eksempelvis politifolk til Afghanistan for at uddanne kvindelige politifolk og træne det afghanske politi i at bekæmpe korruption.

Danmark er med i ni ud af EU’s 11 igangværende civile missioner.

Med et nej vil Danmark heller ikke kunne være med til at udvikle våbensystemer og købe nyt, fælles militært udstyr ind. Det kan danske virksomheder dog stadig.

Hvorfor skal vi stemme?

Den 6. marts 2022 indgik en række partier en forsvarsaftale. Den indebærer blandt andet, at der skal være en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Aftalen indebærer også, at forsvarsbudgettet skal hæves til to procent af BNP inden udgangen af 2033 - en grænse som NATO også opererer med som en betingelse for det internationale militære samarbejde.

Du kan læse om forskellen på NATO og EU's forsvarssamarbejde her.

Afstemningen 1. juni handler kun om forsvarsforbeholdet og derfor ikke om forsvarsbudgettet.

Du kan læse endnu mere om folkeafstemningen på hjemmesiden www.1juni.dk, som Udenrigsministeriet har lavet.