Dørene er igen slået op til et nyt folketingsår på Christiansborg, og livet summer på gangene. Men ingen kan komme uden om, at covid-19 har ændret meget.
TV SYD har spurgt de 24 folketingspolitikere, som er valgt i Syd- og Sønderjylland, hvad de er ærgerlige over, ikke er blevet diskuteret på grund af covid-19. Der bliver fremhævet økonomiske udfordringer, infrastruktur, men også velfærd.
- Vi har forsømt den store debat om, hvilket velfærdssamfund vi gerne vil være. Vil vi blive ved med bare at flytte lidt rundt – eller vil vi træffe de politiske beslutninger, der skal til for at få tid nok i vuggestuer og børnehaver, skoler og plejehjem, siger Lotte Rod fra Radikale Venstre.
Nærheden tilbage
Et sted, covid-19 har stjålet rampelyset, er ved nærhedsreformen. Det mener socialdemokratiske Christian Rabjerg Madsen:
- Inden vi kom i regering, lovede vi, at vi ville lave en nærhedsreform, som skal styrke lokalsamfundene og sikre, at velfærdsmedarbejderne i for eksempel ældreplejen eller vuggestuerne bruger mere tid på pleje og omsorg og mindre tid på skemaer og kontrol. Det arbejde er blevet udskudt på grund af corona, og det er virkelig vigtigt, at vi får taget fat her, siger Christian Rabjerg Madsen (S).
I september 2018 fremlagde partiet et nærhedsudspil, som blandt andet gik på at få uddannelser, politibetjente og sygehuse ud til de lokale. I åbningstalen nævnte Mette Frederiksen også, at hendes vigtigste budskab ved sidste års åbning var behovet for nærhedsreformen.
Det førte i dag til et forslag fra regeringens side om at give syv danske kommuner fuldstændig frihed på et af tre udvalgte velfærdsområder – folkeskolen, dagtilbud eller ældreområdet. Heriblandt er Esbjerg Kommune, som får tildelt frihed til folkeskolen.
Det skal borgmestrene i de syv kommuner dog først have opbakning til i byrådet, og Mette Frederiksen skal det samme i Folketinget.
Modellen for minimumsnormeringer
Demonstrationer, kampagner og debatter har desuden skabt fokus på minimumsnormeringer. Der blev med finansloven for 2020 afsat 500 millioner kroner til pædagogisk personale.
- Corona-diskussionen tog helt fokus fra diskussionen om modellen for minimumsnormeringer – et område hvor regeringen og støttepartierne fører blokpolitik, og hvor de valgte at udelukke 64.500 børn fra at få et løft på børneområdet, fordi de går i dagpleje, selvejende eller privat børnehave. Det er ikke ok. I år bliver hvert tredje barn i Sydjylland udelukket fra at få del i pengene til bedre normeringer, fordi deres forældre enten bor i et landdistrikt, hvor der ikke er en kommunalt drevet institution, eller fordi de har brugt det frie valg på børneområdet til at vælge det tilbud, der er bedst for deres børn. Den her helt bevidste ideologiske diskrimination bryder jeg mig ikke om, men diskussionen forsvandt desværre i nedlukningen af skoler og dagtilbud, mener Ellen Trane Nørby, Venstre.
Aftalen om de 500 millioner blev aftalt i februar, men først herefter skulle rammerne diskuteres på plads. Forhandlingerne begyndte i september i år.
