I år 2045 er Horsens vokset eksplosivt - se hvordan det går i din kommune

Fremtiden hilser på. Fremskrivningen for befolkningen for Syd- og Sønderjyllands kommuner stikker i to retninger. Se kortet her.

Hvis man kigger dybt i krystalkuglen, vil man sandsynligvis se Horsens Kommune stå og blinke. Der venter nemlig en fremtid med stor befolkningstilvækst.

Det sker, hvis Danmarks Statistiks fremskrivning af befolkningstilvækst for de næste 23 år holder stik.

I dag kan Horsens Kommune bryste sig af at være landets ellevte største kommune. Kigger man på året 2045, så er forventningen, at der er flyttet omkring 22.000 flere borgere ind i kommunen.

Et så eksplosivt rykind vil gøre kommunen til den syvende største i landet og vippe Esbjerg af pinden som Syd- og Sønderjyllands anden mest folkerige kommune. Den vil kun være overgået af Vejle Kommune.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Tønder i den tunge ende

Det er naturligvis ikke alle kommuner, der vil opleve en tilvækst. Det gør sig slet ikke gældende i Syd- og Sønderjylland, hvor syv af 14 kommuner vil opleve et fald i antallet af borgere.

Tungest ser det ud i Tønder Kommune, der ifølge fremskrivningen vil falde fra pladsen som nummer 69 til 66 på listen over landets største kommuner. Det er omkring 2.500 færre borgere og et fald på næsten syv procent.

Kan vi så stole på fremtiden?

Det korte svar er nej. I hvertfald ikke når året er 2045.

Ifølge Danmark Statistik bygger fremskrivningen på de seneste fire års udvikling i kommunerne. Den udvikling er så ganget op til året 2045. Dertil opgiver de ikke nogen grad af usikkerhed, da det - ja - er for usikkert at sige noget håndfast om år 2045.

-  Der er ikke nogen usikkerhed på, da der kan ske så store forandringer i verden, at alt ændrer sig. Det kan også være kommunale byggeprojekter eller politiske beslutninger, der giver store ændringer, fortæller Annika Maria Emilia Klintefelt, der er specialkonsulent ved Danmarks Statistik.

At der er stor usikkerhed forbundet med tallene betyder dog ikke, at fremskrivningen ikke bliver brugt eller har nogen værdi. Det er især de næstkommende år, som er mere valide og brugbare.

- Vores fremskrivning for de næste år bliver fx brugt i fordelingen af økonomiske midler fra staten. Derudover er der mange af de mindre kommuner, som bruger fremskrivningen i forhold til planlægning. Kommer der flere eller færre mennesker, og hvilke aldersgrupper bliver større eller mindre, fortæller Annika Maria Emilia Klintefelt.