Antallet af indbrud i private hjem styrtdykker

Men i vore nabolande har de dog langt færre indbrud hjemme hos folk.

Sidste år blev der anmeIdt langt færre indbrud i private hjem i Syd- og Sønderjylland end året før. Tallet er raslet ned med 35 procent. Fra 1.756 til 1.135 indbrud.

I Sønderborg er det faldet mest. Med 66 procent fra 319 til 108.

Færre indbrud ses i langt de fleste Syd- og Sønderjyske kommuner, men i en i Syd- og Sønderjylland politikreds er der begået flere. Det er i Aabenraa med en stigning på 5,5 procent fra 219 til 231 anmeldte indbrud. Tallene stammer fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Laveste i fyrre år

Bortset fra Aabenraa bekræfter de syd- og sønderjyske indbrudstal en udvikling, som ses i hele Danmark.

quote

Det er en utrolig glædelig udvikling, men vi har dog stadig mange flere indbrud i Danmark end i vore nabolande Tyskland og Sverige.

Britt Wendelboe, programchef for partnerskabet Bo Trygt.

Antallet af indbrud i private hjem er nu det laveste siden 1977. I rene tal blev der i 2020 anmeldt 17.430 indbrud over hele landet. Det oplyser nye tal fra Danmarks Statistik.

Langt færre i nabolande

- Det er en utrolig glædelig udvikling, men vi har dog stadig mange flere indbrud i Danmark, end i vore nabolande Tyskland og Sverige, siger Britt Wendelboe, programchef for partnerskabet Bo Trygt, som er dannet af Trygfonden, foreningen Realdania, Videnscenter Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

- 17.430 indbrud landet over er stadig alt for mange og cirka tre gange så mange som i de to lande, siger hun.

Coronaforklaring

En del af forklaringen på faldet tilskrives coronanedlukningen, hvor vi har været meget mere i vore huse og dermed gjort indbrud meget sværere.

- Vi skal fastholde den udvikling, når vi er igennem nedlukningen. Vi skal skabe boligkvarterer, hvor vi hilser på og hjælper hinanden, og vi skal gøre det sværere for tyven, når vi ikke er hjemme, siger Britt Wendelboe.

Forslag fra Bo Trygt til at holde indbrudstyvene væk:

  • Installer indendørs lys med en timer eller smart lys, så rum lyses op, selv om ingen er hjemme
  • Brug udendørs sensorstyret lys, som tænder automatisk ved bevægelse.

Undgå at blive en hæler

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi siger vicepolitiinspektør Christian Østergaard, at tyve vælger de boligområder fra, hvor borgerne står sammen som aktive og synlige nabohjælpere, og hvor man samtidigt har gjort det svært at bryde ind.

Og så tilføjer han en ting:

- Hvis borgerne er opmærksomme på, at de skal undgå hælervarer, så påvirker vi indbrudstyvenes fødekæde.

Se indbrudstallene for din kommune i artiklen her.