Personbiler, lastvogne og motorcykler har hobet sig op hos politiet efter de skærpede regler om det, der kaldes vanvidskørsel.
I alt 996 køretøjer er på landsplan blevet beslaglagt på grund af farlig kørsel, siden loven trådte i kraft for et år siden.
Det oplyser Rigspolitiet, der har skaffet tal fra de 12 politikredse.
Her er køretøjerne beslaglagt
I sager om vanvidskørsel bliver køretøjet på stedet beslaglagt af politiet. Det er sket næsten 1000 gange.
Efter godt et år med skærpede regler om vanvidskørsel har politiet på landsplan fjernet i alt 996 køretøjer fra trafikken.
Her er antallet af beslaglæggelser i de enkelte politikredse:* Bornholm: 16.
* Fyn: 88.
* København: 64.
* Københavns Vestegn: 69.
* Midt- og Vestjylland: 153.
* Midt- og Vestsjælland: 67.
* Nordjylland: 93.
* Nordsjælland: 76.
* Syd- og Sønderjylland: 77.
* Sydsjælland og Lolland-Falster: 96.
* Sydøstjylland: 115.
* Østjylland: 82.
Kilde: Rigspolitiet.
Tuk Tuk i Esbjerg
Blandt de beslaglagte køretøjer er også en såkaldt Tuk Tuk. Den lille kabinescooter blev inddraget i december efter en episode på motorvejen ved Esbjerg. Føreren var kørt mod færdselsretningen og blev dermed spøgelsesbilist.
I andre tilfælde er dyre biler som Ferrari og Porsche blevet fjernet fra trafikken. Også taxa'er har måttet indstille kørslen.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger i en kommentar, at reglerne ikke bare har været nødvendige, men også effektive.
- Det er naturligvis bekymrende, at det har været nødvendigt at beslaglægge så mange biler.
- Men jeg håber, at det store antal beslaglagte køretøjer kan være med til at skabe en adfærdsændring, så vi ser færre forfærdelige episoder, hvor vanvittige personer slår folk ihjel med deres sindssyge kørsel, udtaler ministeren.
Virket i et år
Lovændringen trådte i kraft 31. marts. For eksempel er der tale om vanvidskørsel, hvis man når op på mere end 100 kilometer i timen og dermed kører dobbelt så hurtigt som tilladt.
Også spritkørsel med en promille over 2,00 og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder stemples som vanvidskørsel.
Den nye opgørelse viser, at Midt- og Vestjyllands Politi scorer højst med 153 køretøjer. Til sammenligning har færdselsbetjentene i for eksempel Nordjylland, Nordsjælland og på den københavnske vestegn afsløret færre end halvt så mange.
Beslaglæggelse er et foreløbigt indgreb. Først i den senere sag i retten bliver det afgjort, om staten faktisk overtager køretøjet og kan konfiskere det.
Principiel lovpraksis
Den nye lov har ført til en principiel debat. Det skyldes, at også andre end dem, der har opført sig farligt i trafikken og overtrådt loven, bliver ramt.
Familiemedlemmer, arbejdsgivere og leasingselskaber er nogle af de udenforstående, der har mistet deres køretøjer på grund af andres lovovertrædelser.
For at gardere sig har arbejdsgiverne i Dansk Erhverv udarbejdet et tillæg til en ansættelseskontrakt og en tro og love-erklæring.
Få omstødelser
I en stribe tilfælde har ejere af køretøjer forsøgt at få dommere til at stoppe beslaglæggelsen. Kun ganske få gange er protesten blevet fulgt.
For eksempel bestemte Vestre Landsret i efteråret, at en vognmand kunne få sin sættevognstrækker igen, efter at en chauffør var blevet afsløret med en høj promille.
Vognmanden havde forsøgt at gardere sig. Chaufførens forhistorie var blevet tjekket grundigt inden ansættelsen. Landsretten slog fast, at konfiskation ville være ude af proportioner. Det var ingen udsigt til, at chaufføren ville kunne betale vognmanden erstatning.
I øvrigt er Højesteret for tiden ved at vurdere et par sager.
