Kommunalforsker om aktuel uro i DF: - Færre vil stemme på partiet til kommunalvalget, men flugten begyndte allerede i 2015

Det rumler med rygter om interne magtkampe og krige i DF's top forud for weekendens årsmøde i partiet. Det forlyder, at flere lokale kredse vil af med den siddende formand, Kristian Thulesen Dahl. Mens andre lover trofast opbakning. Men hvad er op og ned krisen - og hvad betyder uroen i partiet for det kommende kommunalvalg?

I disse dage hersker der uro og ballade i Dansk Folkeparti. Flere medlemmer er utilfredse med formand Kristian Thulesen Dahls politiske strategi og vil have ham erstattet af partiets stifter, Pia Kjærsgaard. Andre kæmper indædt om de tre ledige pladser i partiets hovedbestyrelse, der skal besættes ved det kommende årsmøde i Herning i weekenden.

I baglandet har der været usikkerhed om, hvorvidt uroen vil få betydning for tilslutningen til partiet ved det kommende kommunalvalg den 16. november.

- Det er vores erfaring, at lokale forhold er det, der betyder noget for vælgerne. Så jeg regner ikke med, det kommer til at berøre os så meget, siger Thies Mathiasen, der er byrådsmedlem for DF i Haderslev Byråd og formand for den lokale vælgerforening.

Men Thies Mathiasen er nok for optimistisk, hvis han spørger kommunalforsker Roger Buch. Ifølge ham viser alle undersøgelser siden 1970'erne nemlig, at partiproblemer på Christiansborg altid slår igennem på kommunalt plan også.

- Færre vil stemme på en Dansk Folkeparti-politiker ved kommunalvalget, og det vil man efter valget kunne se i mange byråd landet over, siger han.

Men selvom bølgerne i disse måneder går højt internt i Dansk Folkeparti, så er det ikke dét, der skræmmer vælgere væk. 

Det hele begyndte på magtens tinde i 2015

Flugten fra partiet begyndte ifølge Roger Buch for flere år siden - faktisk da partiet var på toppen. Partiets nedtur tog sin begyndelse allerede i 2015, hvor Dansk Folkeparti med mere end 20 procent af stemmerne ved folketingsvalget opnåede det bedste valgresultat nogensinde. 

- Med en femtedel af alle stemmerne valgte Kristian Thuesen Dahl til manges store overraskelse ikke at gå med i regering. Det skuffede rigtigt mange vælgere, som begyndte at sive og forlade partiet, og dér begyndte partiets nedtur, som så for alvor tog fart ved kommunalvalget i 2017, forklarer Roger Buch.

Udover vælgernes skuffelse over Dansk Folkepartis manglende lyst til at tage magten, da de endelig fik den, så mistede partiet efter flygtningekrisen i 2015 også en væsentlig mærkesag - nemlig flygtningepolitikken. 

En væsentlig mærkesag mindre

- Siden Europa fik stoppet tilstrømningen af flygtninge, efter vi havde set dem vandre op gennem Europa, så har Danmark faktisk haft et historisk lavt antal flygtninge. Og så er der en anden væsentlig grund: En stram flygtningepolitik er ikke længere en DF's mærkesag alene. Andre partier, herunder Socialdemokratiet, har nemlig taget DF's stramme politik på området til sig. Så der er i disse år meget få kampe at tage omkring flygtningespørgsmål for Dansk Folkeparti. Brødet er så at sige taget ud af munden på dem, siger Roger Buch.

Ifølge ham er der én mærkesag, hvor Dansk Folkeparti fortsat står stærkt, nemlig på ældrepolitikken. 

- Dansk Folkeparti står fortsat stærkest i samfundet hos de ældre. Og det gælder ikke kun hos partiets egne vælgere, men hos alle vælgere. Partiet er simpelthen de ældres parti.