Kommuner vil opleve drastisk fald i unge, viser nye tal

Af Søren Schmidt
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Fanø er en af de kommuner, der står til at miste flest unge i fremtiden, og det ærgrer borgmesteren.

Der vil være færre unge mennesker i de danske yderkommuner i fremtiden.

Antallet af unge i alderen 16 til 19 år vil i nogle kommuner falde med helt op til 30 procent frem mod 2045.

Det viser en analyse lavet af SMVdanmark, som er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Mens yderkommunerne bliver hårdt ramt, ser det anderledes ud for kommunerne omkring de store byer, Aarhus og København. Her ses nemlig en tilgang af unge i aldersgruppen.

Det er særligt kommuner som Fanø, Skive og Lolland, der ser ud til at blive ramt hårdt af udviklingen, hvor førstnævnte står til en tilbagegang på hele 33,8 procent, mens de to øvrige står til henholdsvis 30,1 og 27,6 procent.

Fremgang ved de store byer

Silkeborg er omvendt den eneste kommune, der ser ud til at få en fremgang på mere end 20 procent. Helt præcis 20,3 procent.

Generelt ser det godt ud i de midt- og østjyske kommuner, heriblandt Horsens med 17,5 procent og Aarhus med 10,4 procent fremgang.

I hovedstadsområdet er det Høje Taastrup, der kan se frem til den største fremgang på 17,1 procent, mens Brøndby og Rødovre begge viser en fremgang på over 14 procent.

Det er dog ikke alle forstadskommunerne til København, der står til en fremgang. Både Gentofte og Frederiksberg viser nemlig en tilbagegang på hele 18 procent.

Frygter lukkede uddannelser og mindre arbejdskraft

SMVdanmark er en interesseorganisation for små og mellemstore virksomheder i Danmark, og de har fået lavet analysen, fordi de frygter, hvordan faldet i antallet af unge mennesker vil påvirke det lokale erhvervsliv.

Vi synes jo, at kommunerne skal komme i gang i god tid med at få lavet en plan

Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent hos SMVdanmark

Det fortæller Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent hos SMVdanmark.

- Vi synes jo, at kommunerne skal komme i gang i god tid med at få lavet en plan for, hvordan man skal håndtere, at der lige pludselig er 25-30 procent færre unge i kommunen, lyder det.

Det handler især om, at de erhvervsdrivende er afhængige af, at der er nogle levedygtige lokalmiljøer og uddannelser.

Som udviklingen er nu, vil der opstå en geografisk skævhed i forhold til, hvor arbejdspladserne er placeret, og hvor de unge mennesker søger hen, fortæller Kasper Munk Rasmussen.

- Unge mennesker er altid rejst til de større byer for at uddanne sig, så hvad er det, der har ændret sig?

- Det, der har ændret sig, er i virkeligheden danskernes fertilitet. Når vi kigger ud i krystalkuglen nu, kan vi med stor sandsynlighed forudsige, hvor mange unge der kommer til at være. Fordi de unge, der skal starte på uddannelserne om 15-16 år, de er født, siger han.

Udenlandske studerende kan hjælpe

Svaret på, hvordan udviklingen skal vendes, er dog ikke helt enkelt. Der er nemlig flere perspektiver i det, fortæller Kasper Munk Rasmussen.

- Dels handler det om at få mere ud af de unge, der allerede er der. At sørge for, at der er færre, der falder ud og ikke kommer ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Men det handler også om international arbejdskraft, siger han.

Et af forslagene fra SMVdanmark er, at man lokalt samler en række jobopslag og laver et fælles "jobfremstød" i udlandet, så man på den måde kan lokke udenlandsk arbejdskraft til yderkommunerne.

Det kan nemlig være svært som selvstændig erhvervsdrivende med en mindre virksomhed at finde den nødvendige arbejdskraft i udlandet, lyder det.

Det handler ikke blot om international arbejdskraft, men også om at få de internationale studerende til at vælge Danmark.

- Der er et kæmpe potentiale – især på erhvervsuddannelserne, hvor man ikke har tradition for det – men også i forhold til at fastholde dem i Danmark efter endt uddannelse. Her halter det rigtig meget, siger Kasper Munk Rasmussen.

Det kunne man eksempelvis gøre ved at udbyde flere uddannelser på engelsk i områder, hvor de lokale unge ikke kan opfylde behovet for arbejdskraft.

Moderaterne vil ændre kørselsfradrag

Henrik Frandsen er ordfører for landdistrikter og øer hos Moderaterne, og han har selv haft problemstillingen tæt inde på livet, da han har en fortid som borgmester i Tønder Kommune.

Dengang kunne han hvert år i august se en stor andel af de unge fra hver årgang forsvinde til de store byer for at studere.

- Vi skal gøre det mere attraktivt at blive boende blandt andet ved, at man kan tage en uddannelse i nærheden, og måske også ved at tænke i uddannelsesmiljøer i de halvstore byer, siger han.

Henrik Frandsen er ordfører for landdistrikter og øer hos Moderaterne

Moderaterne har også et konkret forslag, som ikke handler om at flytte uddannelser til yderkommunerne, men at få de unge til at blive boende og pendle til uddannelserne i de større byer.

- Man kunne for eksempel ligestille det at have et arbejde med det at være studerende, når det gælder kørselsfradrag, siger Henrik Frandsen.

Hvis du kører fra Tønder til Kolding for at arbejde, så får du fuldt kørselsfradrag. Men gør du det samme for at studere, så er der intet fradrag.

Derudover fremhæver ordføreren muligheden for at udbyde uddannelser på engelsk, ligesom SMVdanmark foreslår, men også på eksempelvis tysk.

- Rigtig mange udenlandske studerende synes jo, det er meget attraktivt at læse i Danmark. Dels har vi uddannelser på meget højt niveau, men vi har også det lille ord på to bogstaver: SU. Det kan trække dem til, men det gælder om at få dem til at blive boende, når de er færdige, siger han.

Lokal borgmester træt af føring

Ser man på landkortet over den procentuelle udvikling, så ligger Fanø helt i bund. Det er her, udviklingen ser absolut værst ud.

Det ærgrer borgmester på Fanø, Frank Jensen (R), som dog understreger, at der er tale om beregninger langt ud i fremtiden, og at små udsving påvirker tallene meget et sted som Fanø, der kun har 3400 borgere.

I SMVdanmarks analyse er det udsigten til 50 færre unge på Fanø, der fører til et fald på 33,8 procent frem mod 2045.

- Men når det er sagt, så er det jo en udvikling, vi godt har set komme. Vi er selvfølgelig kede af, at vi fører den konkurrence i negativ forstand. Det er vi trætte af, og vi er godt klar over, at det er et af de vigtigste fokusområder for Fanø Kommune i de næste mange år, siger Frank Jensen.

I SMVdanmarks analyse er det udsigten til 50 færre unge på Fanø, der fører til et fald på 33,8 procent frem mod 2045. Det ærgrer øens borgmester. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Det hele kan ændre sig, hvis blot syv-otte familier netto vælger at flytte til Fanø i løbet af årene, fortæller han. Og det er netop tilflyttere, man satser på.

- På Fanø har det altid været sådan, at de unge flytter væk. Det har de gjort i hundredvis af år, fordi de gerne vil bo i storbyer, have en uddannelse og opleve noget andet. Så det er sådan set sundt nok, at de flytter væk. Vi vil bare rigtig gerne have dem til at komme tilbage igen, siger Frank Jensen.

Ingen nye uddannelser til øen

På Fanø arbejder man derfor ud fra teorien om, at hvis beboerne har haft et godt børne- og ungdomsliv, så er de også mere tilbøjelige til at flytte tilbage igen, når de selv skal have børn.

Derfor fremhæver borgmesteren, at Fanø ifølge ham har en af landets bedste skoler. Derudover har man sidste år fået et ungehus, som de unge selv har indrettet, og de har lige holdt deres første "ungefestival" kun for unge, fortæller han.

Selvom uddannelser kan gøre en stor forskel, så er det ikke noget, Fanø satser på at få mere af.

- Det er lidt ude af vores hænder. For godt 15 år siden lukkede den daværende regering øens største arbejdsplads, som var en uddannelse for sømænd.

Siden har man ikke fået nogen nye uddannelser til øen, selvom man forsøgte forrige år.

- Det er svært for os at få store uddannelser hertil. De bliver typisk lagt i de store byer, siger Frank Jensen.

I stedet vil man føre kampagner på sociale medier med videoer om, hvor godt livet kan være for unge på øen, og at man kan komme til fastlandet med færgen på kort tid, hvorfor det er muligt at pendle til uddannelser og jobs i andre byer.

- Og så er vi den tryggeste kommune i Danmark – 96 procent føler sig enten ”trygge” eller ”meget trygge”. Det er den højeste andel i landet, så de historier skal vi have fortalt, fortæller borgmesteren.

Livreddere advarer om farlig vind og revlehuller

Video: TVSYD ARKIV
Udgivet

TrygFonden Kystlivredning opfordrer badegæster og udøvere af vandaktiviteter til at være opmærksomme på pålandsvind og fralandsvind, inden de begiver sig ud i vandet.

Opfordringen kommer, efter at livreddere flere steder i landet havde travlt i weekenden, hvor det varme sommervejr trak mange mennesker til strandene.

- Vi kigger ind i en periode med vind, der kommer relativt kraftigt for årstiden fra alle mulige hjørner, og derfor skal vi have råbt vagt i gevær, siger Anders Myrhøj, der er kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning.

Kan skabe revlehuller

Fralandsvind er en betegnelse for vind, der blæser fra land og ud over havet. Pålandsvind er et udtryk for vind, som blæser fra havet og ind over land.

- Pålandsvind er der, hvor man oplever, at der kommer liv i vandet og større bølger. Det øger strømmen i vandet, og det kan man blive fanget i - de her såkaldte revlehuller. De er globalt set den største årsag til, at folk omkommer i vand, lyder det fra Anders Myrhøj.

Han tilføjer, at TrygFondens kystlivreddere anviser til områder på stranden, hvor der ikke er aktive revlehuller. Derfor er det en god idé at søge ned til de områder, hvor der er livreddere, hvis man vil i vandet, siger Anders Myrhøj.

Travl weekend - uden livredninger

Ifølge Anders Myrhøj var der ingen livstruende situationer ved de sydjyske strande. Men især på Lakolk Strand - som er en af Nordeuropas største strande - skabte sommervejret stor travlhed hos livredderne, som blandt andet måtte hjælpe med at bringe børn og forældre sammen.

I løbet af uge 29 har livredderne blandt andet haft travlt med at bringe børn i baderinge i land og behandle badegæster for skader.

De seneste uger har livredderne på landsplan været i vandet flere end 600 gange for at advare folk, når de så farlig adfærd på vandet.

TrygFondens kystlivreddere til stede på 34 strande og havnebade rundt omkring i landet.

To kommuner har nu fået ét års regn - 'meget usædvanligt'

Foto: Michael Nielsen, TV SYD
M
Udgivet

Som de eneste kommuner i landet, har Vejen og Vejle Kommune nu rundet det gennemsnitlige årsnedbør i Danmark.

Den gældende klimanormal for årsnedbør hedder 759,1 millimeter. Mandag ligger det fast, at to kommuner i Danmark for året nu har passeret denne mængde.

Det er Vejen Kommune, som har fået 781,3 millimeter nedbør og Vejle med 768,9 millimeter, fortæller DMI.

- Det er meget usædvanligt, at klimanormalen for årsnedbør overgås allerede nu. Hvis man ser på sidste år, der var det vådeste år registreret af DMI, så skulle man helt hen i anden halvdel af september, før årets vådeste kommune, Billund, passerede de 759,1 millimeter, fortæller Frans Rubek, Klimatolog ved DMI.

Dog skal man have for øje, at disse områders årsnedbør generelt ligger over landsgennemsnittet.

Hos DMI har man ikke på nuværende tidspunkt aktuelle rapporter, der viser klimanormalen fordelt på kommuner.

Dog viser en ældre rapport fra DMI, at Vejen kommunes årsnedbør gennemsnitligt lå på 960 millimeter i perioden 2006-15, mens Vejles i samme periode lå på 919 millimeter.

Derfor rammes Syd- og Sønderjylland hårdt

Klimatologisk set, har Syd- og Sønderjylland altid været et vådt område. Det er ikke taget ekstra til i særligt dette område, men derimod hele landet, de senere år fortæller Sebastian Pelt, Meteorolog DMI.

Men årsagen til, at Syd- og Sønderjylland er mere våd end andre landsdele, findes der en god forklaring på.

- En del byger dannes ind over land i sommerperioden, hvilket medfører regn i området. Derudover kommer der, særligt i vinterperioden, en del regn ind fra havene i vest, hvor Syd- og Sønderjylland tager i mod størstedelen af den, hvorefter det aftager, som bygerne bevæger sig østpå, siger Sebastian Pelt.

Endvidere forklares det, at den regn, som bevæger sig nordpå fra Tyskland ikke forstyrres af hav, som ofte får regnbyger til at aftage, og derfor uforstyrret rammer Syd- og Sønderjylland, i modsætning til eksempelvis Fyn.

Stor mængde regn søndag og mandag

Billund har til dato fået 745,7 millimeter nedbør, og lå sidste år på hele 1228,6 millimeter. De ventes dog ikke at overgå klimanormalen i dag, da regnvejret, der faldt mandag morgen, er på vej mod nordøst.

Særligt det seneste døgn har vandet silet ned. Ved Horsens/Bygholm har man fået mest nedbør i Syd- og Sønderjylland, da der er faldet 36,7 millimeter.

Rekordkommunerne Vejen og Vejle har søndag og mandag indtil kl. 9:00 sammenlagt fået henholdsvis 29,9 og 27,2 millimeter, hvorfor de altså har passeret klimanormalen.

Om kommunerne kommer op og rammer samme eller større nedbørsmængde som Billund gjorde sidste år, tør Sebastian Pelt ikke spå om. Dog er det sandsynligt, at de runder 1000 millimeter.

- Jeg tør godt spå, at Vejen og Vejle kommer over 1000 millimeter, medmindre noget går helt galt. Oktober og dernæst august plejer at være de vådeste måneder, og får vi den normale mængde regn resten af året, så når vi den mængde, siger Sebastian Pelt.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com