I dag åbner dørene til Sønderjysk Landboforenings (SLF) første folkemøde.
Det foregår i Jels, hvor formanden Christian Lund håber, at folkemødet vil skabe en større dialog med forbrugerne.
- Det er stadig en opgave, at fortælle, hvad landbruget står for og hvad vi kan. Råvarepriserne stiger og forbrugerne får dyrere fødevarer, siger han.
Der er for mange mænd, som ligner hinanden og tænker det samme
Først og fremmest er det krigen i Ukraine og coronapandemien, som har ændret verdensbilledet, men landbruget står også foran en grøn omstilling, hvor klima og miljø er aktuelle udfordringer.
Men der også andre emner på programmet til folkemødet.
Kun fem procent af landbrugene ejet af kvinder
Næstformanden i SLF, Berith Nissen, lægger nemlig op til en diskussion om at få flere kvinder i landbrugsfaget.
- Vi er godt repræsenteret som medarbejdere og hustruer, men som ejere er vi alt for få, siger hun.
Hun fortæller, at på landsplan er 85 procent af landbrugsjorden ejet af mænd, 10 procent er ejet af selskaber, mens de resterende fem procent er ejet af kvinder. Derudover sidder der kun ti procent kvinder i landbrugsbestyrelserne. I 2016 fastslog EU-Kommissionen, at kun otte procent af de danske landbrug var ejet af en kvinde.
Det vil Berith Nissen gerne ændre på.
Ligner hinanden og tænker det samme
Hun synes, at det er et problem, at landbruget ikke afspejler det samfund, som vi lever i. Ligestillingsdebatten har kørt i nogle år, hvor der har været et fokus på at skabe en ligevægt af kvinder og mænd i særligt bestyrelser.
Men for Berith Nielsen handler det ikke om kvotesystemer.
Det handler om at skabe en accept af landbrugsbranchen som helhed ved at spejle det samfund, som det befinder sig i.
- Der er for mange mænd, som ligner hinanden og tænker det samme. Der skal være nogen, som siger noget andet og udfordrer tankegangen i landbrugsbestyrelserne. Eller sker der ingen udvikling, siger hun.
Hun mener, at kvinder har en anden tilgang, end mændene har.
- Kvinder har ofte mere empati og større forståelse for det samfund, vi lever i, siger Berith Nissen.
Mindre empati og mere produktion gjorde udslag
Ifølge Jan Holm Ingemann, landbrugsøkonom ved Institut for politik og samfund ved Aalborg Universitet, viser tidligere undersøgelser, at det netop var landbrugets svindende nærhed, som skubbede kvinderne ud af faget.
- Historisk har kvinderne stået for halvdelen af arbejdskraften. Men da industrialiseringen begyndte i 1960erne blev deres funktion langsomt overtaget af fremmed arbejdskraft og maskiner, hvorved kvindens funktion enten var at holde hus eller arbejde udenfor erhvervet, siger han.
Undersøgelser viste, at moderne produktionsmetoder ikke tiltalte kvinder i samme grad, hvor industrielle husdyrhold fjernede det omsorgsfulde forhold til produktionsdyrene.
- Produktionsarbejde har historisk tiltalt mænd i højere grad, hvor empatisk arbejde såsom sygeplejefaget tiltalte kvinder i højere grad, siger Jan Holm Ingemann.
Den moderne udvikling betyder, at landbrug i højere grad bliver produktionsvirksomheder og det skabe dermed en udfordring for at inkludere flere kvinder i faget.
Den kultur vil jeg gerne have skrinlagt
Men der er et men.
Som nævnt tidligere står landbruget også foran massive udfordringer via den grønne omstilling, hvor der skal tages hensyn til klimaet og miljøet.
Og her mener Jan Holm Ingemann at Berith Nissen har en pointe, når hun mener, at flere kvinder kan udvikle landbrugssektoren.
Udfordringer er måske løsningen
Det helt store spørgsmål er nemlig, hvordan kvinderne får lysten til at komme ind landbrugsfaget.
- Landbruget er netop udfordret af klima og miljø, men også dyrevelfærd, så landbruget skal netop udvikles. Jeg synes, at det lyder rigtig godt, når Berith Nissen foreslår, at kvinderne kan være med til at udvikle landbruget, fordi de tænker anderledes, siger Jan Holm Ingemann.
Noget tyder også på, at kvinderne så småt er på vej tilbage. Eksempelvis på husdyrvidenskab på Københavns Universitet. Der var der sidste år 66 kvinder og én mand som studerende. De kan blandt andet blive landbrugskonsulenter og undervisere ved landbrugsskoler.
I 2015 skrev TV Midtvest, at i 1980erne lå andelen af kvinder på landbrugsuddannelserne på to procent. Men at det dengang var steget til 33 procent på grunduddannelsen.
Skrinlæg kulturen
Tilbage til Berith Nissen og Sønderjysk Landboforenings folkemøde, som finder sted i dag.
Men er mændene ikke mere kvalificerede som landmænd, når de har mere erfaring?
- Det synes jeg bestemt ikke. Kvinder er lige så kompetente og vidende som mændene, så hvorfor skal de ikke være med til at påvirke landbruget i den rigtige retning? siger hun.
Hun anerkender, at der er en årelang kultur, hvor bedrifter går i arv til en søn, og at mænd drømmer om at bliver ejere eller ledere, og kvinder vil være ansatte. Ligeledes har der været et ønske om at stifte familie, som kan have tilbageholdt kvinder fra at kaste sig ud i erhverv, som tager mange af døgnets timer.
- Den kultur vil jeg gerne have skrinlagt, siger Berith Nissen.
Hun ventede ligeledes også med at træde ind i Sønderjysk Landboforening, indtil hendes egne børn var blevet store nok.
