Honningurt, solsikke, rødkløver og cikorie.
Det kan være volapyk for mange, men andre ved, at det er nogle af de arter, der er i den frøblanding, der sås i bælterne i kanten af dyrkede marker - helst hvor markerne grænser op til krat, skov, eng eller anden vild natur.
Bælterne kaldes også faunastriber og er tre meter brede og med varierende længde.
Nicolai Smed Kjær er naturrådgiver i Sagro, hvor han står for alt det praktiske med at anlægge og koordinere opførelsen af faunastriberne.
- Formålet med at opføre faunastriber er at forbedre levevilkårene for dyr og insekter i det danske landskab, fortæller han.
Kilometervis af faunastriber
I Syd- og Sønderjylland er der fra 2018-2021 i alt i Varde, Esbjerg, Vejen og Billund Kommuner blevet sået 194 kilometer faunastriber.
Nicolai Smed Kjær forventer, at der i år vil blive sået mellem 25 og 30 kilometer faunastriber samlet i de fire kommuner.
Om faunastriberne gør en forskel for biodiversiteten, er svært at vurdere.
- Vi er ikke ude og måle, om der er kommet flere insekter før og efter, vi har opført faunastriberne, så det er svært at sige, fortæller han.
Drop alt eller intet-tankegangen
For at kunne gøre en forskel for biodiversiteten i naturen, er det vigtigt at forstå, at det er en proces, man sætter i gang, når man laver tiltag såsom at anlægge faunastriber. Det mener Anders Sanchez Barfod, der er forsker og sektionsleder for Økoinformatik og biodiversitet på Aarhus Universitet.
- Selvom vi ikke 100 procent ved, hvad effekten bliver, er det stadig en positiv proces og et skridt i retningen mod en bedre natur, siger han.
Demonstrationsværdi
- Der findes biologer, som er skeptiske over for effekten af faunastriber, men det synes jeg ikke er berettiget, siger forsker og sektionsleder, Anders Sanchez Barfod og påpeger, at lidt også har ret i kampen mod en forbedret natur.
For udover at faunastriberne kan bruges som et lille skridt på vejen til at skabe bedre biodiversitet, har de også en betydelig demonstrationsværdi.
- De har en demonstrationsværdi, at vi får øje på de flotte striber med planter og blomster, når vi kører på landet. Faunastriberne er også med til, at folk får øjnene op for naturens mangfoldighed og efterspørger mere af den, forklarer han.
Et tværkommunalt samarbejde med organisationer
Faunastriberne er et samarbejde mellem forskellige grønne organisationer, landbrugsorganisationer og kommuner.
- Frøene er sponsoreret af kommunerne, der indgår i samarbejdet, og så betaler man for at få faunastriberne sået, siger naturrådgiver Nicolai Smed Kjær.
Faunastriberne sås fra starten af maj og blomstrer typisk fra juli til september.
Naturrådgiver Nicolai Smed Kjær pointerer, at de fra Sagros side opfordrer landmændene til at lade faunastriberne ligge urørt i mindst to år, men det er op til landmændene at bestemme, da de ejer jorden.
Det bakker forsker og sektionsleder, Anders Sanchez Barfod, op om.
- Sat på spidsen kan man sige, at mange menneskelige indgreb i naturen repræsenterer en lokal økologisk katastrofe. Gentagne pløjninger af en mark kan således smadre meget af biodiversitet i jorden, siger han.
