Mandag er den sidste brandvarme dag i denne omgang

Fra tirsdag og ugen ud falder temperaturerne, og torsdag er der udsigt til masser af regn.

Hvis du er vild med at vejret opfører sig sydeuropæisk, så nyd mandagens temperaturer op til 29 grader. Det bliver den sidste brandvarme dag i denne omgang. 
I morgen tirsdag og ugen ud kommer vores vejr hjem igen. Temperaturerne falder til 20 til 23 grader, og torsdag er der udsigt til masser af regn, 16 millimeter.
Også i nat vil der i følge Meteorologisk Institut være mulighed for regn- og tordenbyger, og temperaturerne falder i  løbet af natten til tirsdag til 18 grader.