Her er dine muligheder for at blive vaccineret inden vinteren
Vinterhalvåret nærmer sig, og det vil for mange betyde, at man får stiftet bekendskab med en luftvejsinfektion som influenza eller covid-19.
Derfor vil det fra tirsdag 1. oktober være muligt at blive vaccineret, hvis man er en af de udvalgte grupper.
De kan få vaccination
Alle på 65 år og derover vil få tilbudt covid-19- og influnzavaccinationer og har modtaget en invitation.
Vaccination kræver tidsbooking på www.vacciner.dk på både regionens vaccinationssteder og hos Danske Lægers Vaccinations Service.
Udvalgte grupper, såsom personer under 65 år med udvalgte kroniske sygdomme, gravide og personer med svært nedsat immunforsvar, vil også blive tilbudt vaccination mod både covid-19 og influenza.
Kilde Region Syddanmark og Region Midtjylland
Region Syddanmark kommer til at tilbyde vaccination på 10 regionale steder, mens Danske Lægers Vaccinations Service åbner 55 steder rundt omkring i regionen.
Regionen vil også stå for vaccination på plejehjem, på sociale tilbud og hos nogle borgere i deres eget hjem.
I Region Midtjylland vil man også have regionale vaccinationssteder i alle kommuner, samtidig med at Danske Lægers Vaccinations Service ligesom i naboregionen mod syd vil tilbyde vaccinationer flere steder.
Du finder en oversigt over vaccinationssteder ved at klikke her.