
Pas på i trafikken: Tæt tåge fra morgenstunden
Hvis du skal ud at køre bil søndag morgen, så er det med at være opmærksom på vejene.
Morgenen byder på tæt tåge de fleste steder i landsdelen. Flere steder er der tale om en sigtbarhed på ned til 100 meter. Det skriver TV 2 Vejret.
Ifølge DMI vil det i løbet af dagen klare op og give nogen sol, mens temperaturerne vil ligge omkring frysepunktet.
Fem råd til dig, der skal ud at køre i tågen
Rådet for Sikker Trafik har lavet disse fem råd, hvis man skal ud at køre i tåget vejr.
Tag afsted i god tid
Sæt farten ned
Husk baglygterne
Tænd tågebaglygten
Prøv med tågelygterne foran - det kan være en fordel i nogle situationer, afhængig af hvor tæt tågen er
Kilde: Rådet for Sikker Trafik