Torben Ravn var for 25 år siden med til at indvie Danmarks største urørte skov, Draved Skov ved Løgumkloster.
Skoven kaldes en urørt skov, fordi skovdriften er ophørt, og med tiden vil skoven derfor få mange gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet.
Selvom Torben Ravn er glad for Draved Skov, er han imod regeringens plan om at forøge arealet af urørt skov i Danmark fra cirka 10.000 hektar til 75.000 hektar.
Et projekt regeringen har besluttet at bruge 20 mio. kroner på årligt.
- Det fik mig til at sige, her er grund til at råbe vagt i gevær. Jeg har fulgt udviklingen her i Draved Skov. Det plejede at være et sted, hvor mange gik tur, men nu har naturen taget mere og mere over, og det er svært at komme rundt, siger Torben Ravn.
Jeg tror ikke, at danskerne ved, hvad urørt skov er. De har et romantisk billede af, hvad urørt skov er.
Skovfogeden understreger, at han er begejstret for de urørte skove, der allerede findes. Han synes bare ikke, at Danmark skal have flere af dem.
Skovene bliver utilgængelige
Et af de skovområder, der ifølge planen skal omlægges til urørt, ligger ved Gråsten.
- Det, mener jeg, er tragisk. Jeg tror ikke, at danskerne ved, hvad urørt skov er. De har et romantisk billede af, hvad urørt skov er. De tror, at det er den kulturskov, som de kender, men den slags skov er passet og plejet i århundrede, fortæller skovfogeden.
Han mener, at man i ønsket om at fremme biodiversitet i skovene har glemt at tage højde for de minusser, som der er ved urørt skov.
- Først og fremmest bliver skovene mere utilgængelige for de, der ønsker at benytte dem, pointerer Torben Ravn, der også mener, at det er direkte selvmodsigende at trappe ned på skovdriften i Danmark, da man så er tvunget til at importere mere træ og fjerne arbejdspladser fra lokalsamfundene.
Den holdning delte han i et læserbrev i JydskeVestkysten, og så væltede reaktionerne ind.
- Der var mange biologer, som kaldte mig gammeldags, men der er også mange skovfolk, som har kontaktet mig, fordi de savner, at debatten tages op, siger Torben Ravn.
Friluftsråd frygter for nedskæringer
Hos Friluftsrådet, der har 85 landsorganisationer under sig, er meningen om urørt skov tvedelt.
De glæder sig over den spændende urørte type skov med større biodiversitet. Så længe der er en grænse for, hvor meget skov der omlægges til urørt.
- Man skal som friluftsmenneske kunne komme rundt i skoven, og det forventer vi af de kommende urørte skove, men vi synes ikke, at alle statsskove skal være urørte, siger Hanne Voetmann, der er formand for Friluftsrådet i Sydvestjylland.
Samtidig er man i Friluftsrådet bekymret for, at den fremover manglende indtægt fra skovdrift kan få negative konsekvenser.
- Det vil på sigt gå ud over de rekreative og andre serviceorienterede tiltag i skoven. For det er der ikke penge til, siger formanden.
