Selvom telefonnummeret ender på 1448, ligesom hos politiet, eller stemmen i røret opgiver navn og tjenestenummer, er det ikke sikkert, du har fået et opkald fra politiet.
Syd- og Sønderjyllands Politi oplever i øjeblikket, at borgere bliver ringet op og får fortalt en historien om, at en kendt kriminel har optaget et forbrugslån på 50.000 kroner i deres navn.
Derfor skal borgere midlertidigt overføre et beløb på 10.000 kroner til en bankkonto for at stoppe bedrageriet, fortæller stemmen i røret.
Ægtepar lugtede lunten
Men hele historien er rent bedrageri advarer Syd- og Sønderjyllands Politiet, der netop har haft en sag, hvor et ældre ægtepar heldigvis lugtede lunten, inden det var for sent.
Den falske betjent stiller under opkaldet videre til en anden betjent, for at fupnummeret virker mere troværdigt. Men det er det altså ikke.
Spoofing i vækst
Ifølge politiet kaldes fup med telefonnumre for spoofing. Her benytter den kriminelle en teknik, hvor det ser ud som om, at opkaldet kommer fra et autoriseret telefonnummer, for eksempel politiet, en anden myndighed eller en bank.
Ifølge Vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politi sker der i øjeblikket en stigning i den slags sager.
Han fortæller, at det bedste råd altid er, at hverken politi eller andre myndigheder vil bede om at få overført penge, ligesom de aldrig vil bede om at få udleveret NemID adgangskode, NemID engangskoder og personnumre eller lignende.
