Oversigt

Politiet har fokus på cykler og knallerter

I denne uge holder politiet ekstra godt øje med, om cyklister og knallertførere ikke kører over for rødt eller kører steder, hvor de ikke hører hjemme.

Politiet gennemfører i perioden 23. januar til 29. januar 2023 en målrettet indsats mod såkaldt bløde trafikanter med primært fokus på cyklister og knallertkørere. Årsagen er ifølge politiet selv, at risikoen for tilskadekomst for denne gruppe stiger, når færdselsloven ikke overholdes. 25 cyklister og fem knallertførere omkom i trafikken i 2021, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Ifølge Rigspolitiet var risikobetonet adfærd hos cyklister og knallertkørere en medvirkende årsag i en del af ulykkerne.