Politiet leder efter de rette ejere til bunkevis af stjålet rideudstyr

Politiet har sigtet en mand fra Kolding i forbindelse med stort tyveri af rideudstyr, men nu ligger de inde med en masse tyvekoster.

En stor sag om omfattende tyverier af rideudstyr er havnet på bordet hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

I den forbindelse har de sigtet en 31-årig mand fra Kolding. Han har erkendt forholdene og ser nu ind i et retsligt efterspil. 

200 koster

Under en ransagning har man blandt andet fundet cirka 200 tyvekoster i form af sadler, underlag, yderdækkener, hovedtøj, transporttasker og gamacher.

Der er meget forskelligt rideudstyr blandt kosterne - blandt andet sadler.
Der er meget forskelligt rideudstyr blandt kosterne - blandt andet sadler.
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Halvdelen af kosterne er dog allerede blevet udleveret til de rette ejere i både Syd- og Sønderjyllands Politikreds og Midt- og Vestjyllands Politikreds. 

Knytte til gerningssted

For politiet ligger der også mere i det end blot at finde de resterende ejere af udstyret. Man vil nemlig også gerne knytte den 31-årige gerningsmand til et gerningssted i forbindelse med den videre efterforskning.

Selvom der nok ikke er nogle heste, der savner disse dækkener her midt i sommervarmen, så vil ejerne nok gerne have dem tilbage.
Selvom der nok ikke er nogle heste, der savner disse dækkener her midt i sommervarmen, så vil ejerne nok gerne have dem tilbage.

Hvis du kan genkende noget af udstyret, så kan Politiets Servicecenter kontaktes på telefon 114. I den forbindelse skal du oplyse journalnummeret 3300-75184-00053-22. 

Du kan se alle billederne af tyvekosterne her