Det oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse lørdag.
Fem personer er indtil nu blevet sigtet for at have delt intime fotos og videoer med unge kvinder i de lukkede grupper. De risikerer at blive stillet for retten og straffet.
De fem har hjemme i Sønderjylland, Østjylland, Vestjylland, samt på den københavnske vestegn.
Her arbejder politikredsene nu videre med sagerne, inden der formentlig bliver rejst tiltale.
I NSK har man afdækket, at de intime film og fotos er blevet brugt som handels- og byttevarer mellem medlemmerne i de lukkede grupper.
Ofte kan det få konsekvenser for de kvinder, som er blevet filmet og fotograferet, lyder det fra politiinspektør Lars Mortensen i pressemeddelelsen.
Selv om politiet forsøger at få fjernet materialet, kan det være svært, fordi det kan være blevet delt mange gange og på forskellige platforme, lyder det.