Bedre internet, bedre transport, bedre lånemuligheder, bedre støtte til virksomheder, bedre skoler, bedre plejehjem, bedre miljøer for de unge og gode fortællinger om livet på landet og meget, meget mere.
Forslagene står i kø, når TV SYD stiller dette spørgsmål til nogle af de lokale medlemmer af Folketinget, som er valgt her i Sydjyllands Storkreds, og som ikke er en del af regeringen:
Hvilke ideer vil du tage med, hvis du inviteres til forhandling med regeringen om, hvordan sammenhængen mellem land og by kan blive bedre?
Vi spørger, fordi et af punkterne i regeringens forslag til næste års finanslov er, at den vil afsætte 430 millioner kroner til at skabe bedre sammenhæng mellem by og land.
Henrik Dahl, Liberal Alliance:
Problemet med mange af vore købstæder er, at de er blevet tømt for deres institutioner. Jeg er godt klar over, at vi ikke kan genskabe tiden for 25 år siden, men jeg henter inspiration i det seneste politiforlig, hvor politiet i et vist omfang flytter tilbage til for eksempel Ribe. Jeg ville kæmpe for at få flere funktioner tilbage til købstæderne.
Du får ikke på stående fod ti gode forslag fra mig, men jeg ville drikke en kop kaffe med indenrigsminister Kaae Dybvad. Han har samme syn på det skæve Danmark, som jeg. Vi skal have livet tilbage uden for de store byer.
Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti:
Det allermest afgørende er at få bedre lånemuligheder til boliger og erhverv på landet. Finansiering er et kæmpeproblem for landdistrikternes udvikling. Jeg ville foreslå, at vi får mulighed for at få statsgaranterede lånemuligheder i landdistrikterne.
Og jeg er meget optaget af, at vi holder hånden under de små skoler. Den lokale skole er et centralt omdrejningspunkt i de små samfund. De skal have flere frihedsgrader og flere penge, så de kan gøre sig mere attraktive, måske med nogle særlige undervisningslinjer, måske med to lærere i samme klasse, det må de selv finde ud af.
Jeg ville give alle friskolerne mulighed for at blive folke-friskoler, så de får en overenskomst med kommunen, og dermed må de ikke opkræve elevbetaling, til gengæld får de fordelene ved at være i et kommunalt system og fordelene ved at have frihedsgrader som en friskole.
Og jeg er optaget af, at vi får en bedre geografisk fordeling af sociale tilbud. Vi skal tage bedre hånd om udsatte mennesker på landet med væresteder, adgang til narkobehandling og retshjælp i hver kommune.
Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti:
En ordentlig infrastruktur er enorm vigtig i sammenhængen mellem by og land. Der, hvor jeg bor, lukker de den lokale skole, eleverne skal med bussen ind til centerbyen, men de skal vente en time på den, når de skal hjem igen. Helt ærligt, det er ikke godt nok.
Jeg vil have gode plejehjem med læger til de ældre og gode botilbud til unge med udfordringer. Det er ikke rimeligt, at de skal bo blandt ældre på et plejehjem.
Jeg vil have bedre og flere tilbud til ungdommen på landet, og jeg ville understøtte iværksættere på landet i højere grad end nu.
Anni Matthiesen, Venstre:
Os, der bor på landet, ved, hvor dybt afhængig man er af en ordentlig internetforbindelse. Det ville jeg sætte penge af til at forbedre. Det er en forudsætning både for bosætning og for virksomheder.
Og jeg ville understøtte den gode fortælling om kvaliteten ved at bo på landet og det at blive en del af et miljø, hvor man kender hinanden. Det ville imødekomme mange menneskers stressede liv og pressede hverdag, hvis de lagde de store bysamfund bag sig og flyttede på landet.
Og jeg vil understøtte udviklingen af grønne arbejdspladser på landet. Det er der fremtid i.
Pernille Vermund, Nye Borgerlige:
Bosætning på landet hænger sammen med billig og effektiv transport. De store byer har det, men på landet har en familie ofte brug for to biler. Derfor: Ved forhandlingerne ville jeg foreslå at sænke benzinafgifterne til EU´s minimumsats. Det vil reducere prisen for en liter benzin med cirka to kroner.
Mange familier har ønsker om at bo, hvor huspriserne er lidt lavere, og hvor livet er lidt mere back to basic, og her er det helt afgørende, at transporten er til at betale. Jeg ville bruge alle 430 millioner kroner på dette forslag.
Lotte Rod, Radikale Venstre:
Jeg savner penge til at lave den gode læreruddannelse, så vi kan få bedre skoler, og det har regeringen ikke sat en krone af til. Vi gjorde det helt forkert i folkeskolereformen. Vi skal have forbedret relationen mellem lærer og elev, og løsningen er ikke de lange skoledage, men bedre uddannede lærere, som har mere frihed i deres arbejde, to lærere i den samme klasse, hvis det er det, de vil.
Og kortere skoledage kalder på længere og bedre tilbud i SFO og fritidshjem. Det er noget af det vigtigste for livet uden for de store byer, at vi har gode skoler med godt uddannede lærere og gode fritidstilbud. Det ville jeg bruge pengene på.
