Oversigt

Prins Joachim stopper som forsvarsattaché

Prins Joachim stopper i jobbet som forsvarsattaché på den danske ambassade i Paris, når kontrakten udløber det sommer. Derefter vil han og prinsesse Marie flytte fra Frankrig. Det fortæller han til Billed-Bladet.

Den i dag 53-årige prins tiltrådte i september 2020 stillingen som forsvarsattaché. Kontrakten lød på tre år med mulighed for forlængelse, og dermed udløber den til sommer 2023.

Og derefter bliver prinseparret ikke boende i Frankrig, fortæller prinsen, som dog ikke vil sige klart, om de vil flytte til Danmark.

Prins Joachim flyttede ind på Schackenborg Slot i 1993. I dag bruger han og prinsesse Marie samt deres børn slottet som familiens andet hjem.