Se billederne af læsernes sankthans: Hekse med mundbind gik op i røg og flammer

Onsdag aften blev sankthans-bål rundt i Syd- og Sønderjylland tændt. TV SYD takker for jeres billeder af små og store bål med kreative hekse på toppen.

I Syd- og Sønderjylland blev store og små bål tændt i anledningen af sankthansaften, der flere steder blev markeret med bålarrangementer.

På parkeringspladsen ved Glad Zoo i Lintrup havde zoochef Dennis Jensen fundet gasbrænderen frem og satte ild til en store bunke grene. Han havde glædet sig til atter at kunne samle folk efter sidste års aflysning grundet coronapandemien.

- Vi har afholdt sankthans de seneste fem år, for det hører sig bare til, siger han.

I blandt andet Askov, Løgumkloster og Hjarup kunne folk også samles om store bål. Læsernes billeder viser også forskellighederne ved aftenens hekse på toppen af bålene rundt i det syd- og sønderjyske, hvor også mundbind blev en del af påklædningen.

Se billederne øverst i artiklen.