TV der bevæger dig

Se hvad Genforeningen skænkede os og skånede os for

56 år var sønderjyderne i tyskernes vold. Selvom det måske er kort tid set med de store historiske briller på, så har årene i Tyskland haft afgørende betydning for os i Syd- og Sønderjylland.

Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD

Det skænkede tysk herredømme sønderjyderne:

 

Tyske pølser

Den sønderjyske tradition for pølsemageri er udviklet af slagtere, der var uddannet i Tyskland. Det er et håndværk, der er gået i arv gennem generationer, og mange af pølsemagerne er fortsat af tysk oprindelse. De fremstiller pølsetyper, som tidligere ikke fandtes i det øvrige Danmark, blandt andet ølpølser, kålpølser og ringriderpølser, samt pølser, som laves på lidt anden vis end traditionelle danske pølser, som for eksempel røget leverpølse.
(Kilde: 'Sønderjylland A-Å')

Det sønderjyske kaffebord 

Da Sønderjylland i 1864 blev en del af Preussen, blev der afholdt mange møder blandt de dansksindede, men myndighederne gav sjældent spiritusbevilling til de kroer, hvor de mødtes.
Derfor blev der bygget forsamlingshuse, hvor alle med et dansk tilhørsforhold kunne holde møder. Og her blev der serveret kaffe og kager, som deltagerne selv medbragte, og som fyldte godt op på de lange borde. Der udviklede sig en skarp konkurrence mellem kvinderne om at bage de mest velsmagende og iøjnefaldende kager. Traditionen blomstrede op igen under Anden Verdenskrig, da det var forbudt at holde møder, men ikke at holde kaffebord.
(Kilde: Inge Adriansen: 'Det sønderjyske kaffebord – et tredje sakramente')

Den unikke sønderjyske dialekt

Den sønderjyske historie og sproget er naturligvis stærkt påvirket af det tyske sprog og kultur, og sprogforskere vurderer, at den sønderjyske dialekt er mindre påvirket af rigsdansk end andre danske dialekter.
(Kilde: Grænseforeningen)

Jelling Seminarium 

Selvom Jelling ikke er en grænseby, lå byen i en grænseregion i årene mellem 1864-1920, og dermed har Jelling faktisk også en særlig sønderjysk historie. Seminariet blev etableret for at uddanne lærere, der skulle arbejde for danskheden i det omstridte grænseland. Det er det næstældste eksisterende lærerseminarium i Danmark, oprettet i 1841 som et led i sprogstriden i Sønderjylland.
(Kilde: Jelling Seminarium)

Skoleeksempel i fredelig grænsedragning

Ifølge historiker og leder af Rigsarkivet i Aabenraa, Hans Schultz Hansen, der har skrevet bogen Genforeningen, findes ikke kun én fortælling om Genforeningen. Grænselandet er nemlig stadig en levende mekanisme, hvor man har aktive nationale mindretal på begge sider af grænsen, og man er bevidst om sin historie og dens indvirken på nutiden. Evnen til at acceptere begge mindretal og skabe overensstemmelse mellem flertallene og mindretallenes ønsker har gjort grænsedragningen i 1920 til efterlevelse i hele verden.
(Kilde: magasinet Grænsen)

Hvis grænsen stadig gik ved Kongeåen, ville:

- du grænsehandle i Christiansfeld

Christiansfeld ville ikke kun være berømt for honningkager, brødremenigheden og en unik position som Unesco Verdenskulturarv, men nok snarere berømt som stedet, hvor danskerne kunne købe billige bajere og bom (sønderjysk ord for slik), da byen ville være grænsehandelsby frem for Flensborg. 

- man med stor sandsynlighed tale tysk syd for Kongeåen 

Selvom det danske sprog var udbredt, da Sønderjylland var på tyske hænder, så var det officielle sprog tysk, og det ville formentlig have vokset sig stærkere med årene - trods et markant dansk mindretal.

- nogle skulle overleve på en lav mindsteløn

I Tyskland er der en lov om mindsteløn, og den er lige nu på 9 euro og 19 cent. Det svarer til cirka 69 kroner i timen. Danmark har ikke en lov om mindsteløn. Lønninger forhandles af arbejdsmarkedets parter uden statslig indgriben. Overenskomstforhandlede lønninger i den laveste ende i Danmark ligger på omkring 120 kroner.

- du måske ikke være i live  

Hvis Sønderjylland var forblevet tysk, kan det være, dine forfædre ville have været sendt i krig for Tyskland under Anden Verdenkrig. Under Første Verdenskrig omkom 5.300 sønderjyder i tysk krigstjeneste, og det skønnes, at omkring 5,3 millioner tyske statsborgere faldt under Anden Verdenskrig.
(Kilde: Historie Gyldendal)