Tilbage i 1972 blev et flertal af danskerne enige om at blive medlem af det daværende Europæisk Fælleskab. Et fælleskab der senere skulle blive til EU.
Siden har der været flere folkeafstemninger, hvor danskerne skulle tage stilling til mere eller mindre samarbejde med de øvrige lande, og den 1. juni bliver endnu en afstemning lagt oveni.
Historisk set har de syddanske kommuner været overvejende positive overfor EU ved de forrige afstemninger, og det skyldes særligt samarbejdet omkring landbruget, ifølge ekspert.
- I gamle dage var landmænd og Venstre meget pro EU og dikterede stemningen på landet. Man elskede ikke EU, men det var et fornuftsægteskab, siger professor Derek Beach, der forsker i europæernes vælgeradfærd.
Det gule Danmark
Selvom kortet ovenfor viser en generel tilslutning til EU, så er det ikke nødvendigvis det billede, man skal forvente ved valget om forsvarsforbeholdet den 1. juni.
- I 2015 så man det gule Danmark med mange DF-vælgere, hvor det blev langt mere nej til EU i Syddanmark. DF har medført en klart mere nationalistisk retning, hvor EU var en trussel, siger Derek Beach.
Det gule Danmark står for det sydlige Jylland, hvor Dansk Folkeparti blev valgkredsenes største parti og farvede valgkortet gult.
Selvom DF ikke længere står stærkt som parti i det sydjyske, har holdningen til EU ikke ændret sig, ifølge professoren.
- Vælgerne vil stadigvæk stemme nej, selvom de nu stemmer på Socialdemokratiet, for der er ikke noget, der tyder på, at folk er særlig loyale overfor et parti i forbindelse med en EU-afstemning, lyder det fra Derek Beach.
Ifølge hans forskning er der generelt en sammenhæng mellem holdninger til det europæiske samarbejde og erhverv, uddannelsesniveau og indkomstniveau.
Traditionelt har det særligt været arbejderklassen, der var modstandere af et større europæisk samarbejde, men i dag spiller de nationalistiske tanker en større rolle ved folkeafstemningerne.
Krigen i Ukraine har også en betydning i danskernes bevidsthed. Men en igangværende undersøgelse tyder på, at det ikke er dét, der får en betydning for, om det bliver et 'ja' eller 'nej' til afskaffelse af forsvarsforbeholdet.
- I de data er der ikke noget, der tyder på, at vælgerne handler anderledes end ud fra deres grundlæggende holdning til EU, siger Derek Beach.
