Se kortet: Skal du også snart sortere affald i ni kategorier?

Halvdelen af Syd- og Sønderjyllands kommuner når i mål med affaldssortering inden deadline.

Plastik, papir, metal, madaffald og meget andet. Sorteringen af ni typer affald er allerede en del af hverdagen for mange Syd- og Sønderjyder.

Siden en politisk aftale blev indgået i sommeren 2020, har kommunerne skulle omstille deres affaldssortering til ni kategorier. I dag er flere af kommunerne allerede nået i mål med sorteringen.

Det er dog kun halvdelen af landsdelens kommuner, der når målsætningen for affaldssortering inden udgangen af 2022. Syv af 14 kommuner i Syd- og Sønderjylland når det ikke. Det viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

I Varde Kommunes sorteres mad- og drikkevarerkartoner og farligt affald på genbrugspladserne. Miljøstyrelsens oplysninger viser ikke, hvorvidt affaldet sorteres og hentes i hjemmet eller skal afleveres på genbrugsplads.

Det er særligt mad- og drikkekartoner, farligt affald og madaffald, der ikke bliver sorteret i dag. Kun 17 procent af alle landets kommuner sorterer i dag mad- og drikkekartoner. Det tal forventes at være på 70 procent ved udgangen af 2022.

Senere i 2023 skal der også sorteres tekstiler, som udgør den en tiende fraktion i affaldssortering. Her er forventningen at 39 procent af landets kommuner allerede sorterer denne kategori ved udgangen af 2022.

Her er de ni kategorier

  1. Madaffald
  2. Glas
  3. Papir
  4. Mad- og drikkekartoner
  5. Pap
  6. Metal
  7. Plast
  8. Tekstilaffald (først gældende senere i 2023)
  9. Farligt affald
  10. Restaffald