Se listen: Her er de mest populære navne i regionen

To nye navne ligger i toppen af skalaen for pige- og drengenavne. I bunden af artiklen kan du se, hvilke navne, der er de mest populære i regionen.

Har du været til barnedåb eller navngivningsfest på det seneste, er der rent statistisk størst sandsynlighed for, at barnet kom til at hedde enten Alma eller William.

Det er nemlig de to mest populære navne at give nyfødte i Region Syddanmark. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Agnes og Lukas indtager en andenpladserne i regionen. 

Generelt er pigenavne, der har slutbogstavet A meget populære. Der er kun to navne i pigernes top-10, der ikke slutter på A. Det er navnene Agnes og Mathilde, der henholdsvis indtager en anden- og femteplads. 

Sidste år var det navnene Emma og William, der var topscorere i Region Syddanmark. Navnet Emma indtager en fjerdeplads, mens William fortsat beholder sin førsteplads. 

På landsplan

På landsplan er det navnene Alma og Alfred, der indtager hver sin førsteplads, mens Agnes og Oscar indtager en andenplads. Sidste år var de mest populære navne på landsplan Emma og William. Navnet Alfred indtager en sjetteplads på top-10 listen over de mest populære navne i Region Syddanmark.

Top-10-pigenavne i Region Syddanmark:

NavnAntal
Alma109
Agnes97
Freja96
Emma95
Mathilde90
Karla89
Sofia86
Laura85
Ella84
Clara82

Top-10-drengenavne i Region Syddanmark:

William117
Lukas109
Oscar 104
Malthe103
Oliver103
Alfred96
Valdemar94
Karl93
Noah88
August86