Her er de mest populære navne

Hvad hedder syd- og sønderjyderne egentlig? Vi har med hjælp fra Danmarks Statistik samlet de mest populære navne i vores landsdel.

Hvad er de mest populære syd- og sønderjyske navne?

Er det Jan og Peter, som fornavnene på borgmestrene i Aabenraa og Horsens kommuner? Eller er det traditionelt udenlandske navne, som er ved at komme på listen i Syd- og Sønderjylland?

TV SYD har fået Damarks Statistik til at trække navnestatistikker på de kommuner, der ligger i vores område, for at se, hvad syd- og sønderjyderne i alle aldre rent hedder.

Se dem på grafikken herunder: 

Anne, Lars, Hans og Lone er nogle af de mest poplære navne i Syd- og Sønderjylland
Anne, Lars, Hans og Lone er nogle af de mest poplære navne i Syd- og Sønderjylland

Tallene viser, at det fortsat de klassiske danske navne på toppen af listen. 

Statistikken for de 14 kommuner, hvor vores tal kommer fra, er tæt på de nationale tal hos Danmarks Statistik

I Danmark er navnet Anne, Mette og Kirsten de mest almindelige pigenavne, hvorimod Peter, Michael og Lars er de mest almindelige drengenavne.

Peter, som Horsens borgmester hedder, er det navn på landsplan, som er mest populær. 

Børnenavne i top

Ser man på, hvad nyfødte blev navngivet i første halvår af 2021, er navnene Emma og William skubbet af tronen. Flest piger blev navngivet Alma, mens Emma var nummer seks på listen.

Hos nyfødte drenge fik flest navnet Oscar i det første halvår. Derefter fulgte Karl og William.

Navneopgørelsen fra Danmarks Statistik navne viser også, at over 6.000 personer skiftede fornavn i 2021. Det er det højeste antal, siden navneloven blev ændret for 15 år siden.