Stolt kroejer: - Vi er en af de få tilbage

Lidt kongelig har man vel lov at være. I hvert fald kan du besøge en tidligere kongelig privilegeret kro, for faktisk er der 12 af dem i Syd- og Sønderjylland.

I Christiansfeld ligger én ud af de i alt 12 tidligere kongelige privilegerede kroer i Syd- og Sønderjylland.

Kroen hedder Den Gamle Grænsekro, og 62-årige Lars Bo Andersen har siden 1989 ejet kroen, som han overtog fra sine forældre.

For ham betyder det meget, at kroen ikke bare er en almindelig kro, men derimod en kro, som i 1600-tallet blev udvalgt af de kongelige.

- Vi er stolte af det, især fordi der ikke er så mange tilbage, siger han.

Det er ikke kun for ejeren, at hædringen har betydning. I hvert fald hvis man skal tro ejeren selv.

- Jeg tror, at mange turister vælger os til frem for de kroer i vores område, der ikke er tidligere kongelige privilegerede kroer. Gæsterne giver i hvert fald udtryk for, at de synes, det er spændende og en ekstraordinær oplevelse, siger Lars Bo Andersen stolt.

Han håber meget, at hans søn vil overtage kroen og dermed føre kroen videre i familiens ånd. 

Ikke bare en almindelig kro

Siden år 1283 har der stået i Rigsloven, at det var kongens opgave at sørge for, at der på passende steder fandtes overnatnings- og spisesteder, hvor de vejfarende kunne tage ind.

Kroerne var indtil 1912 kongeligt privilegerede og kun for de vejfarende - kroerne var derfor ikke åbne for de lokale beboere. De fleste gæster var handelsmænd og rigets mest magtfulde mænd, men også svine- og studedrivere, hestehandlere, håndværkere og andet godtfolk på rejse.

Kroerne skulle ligge langs de såkaldte kongeveje og færgesteder, som kongerne benyttede, når de rejste landet rundt i embeds medfør.

Ud over at huse de vejfarende bestod privilegiet i, at de måtte brænde brændevin, brygge øl og bage brød til andet end eget forbrug, foruden at kroerne var fritaget for borgerligt ombud, herunder fritaget for indkvartering af soldater. 

Store krav til kroen

For at leve op til betegnelsen kongelig privilegeret kro krævede det, at kroen skulle have mindst fire værelser med gode, rene senge, det nødvendige antal ildsteder, tætte og velforvarede vinduer og døre, gårdsrum og stald samt skjul til vogne.

Privilegiet tilhørte kroens ejer og gik ikke i arv. Derfor skulle hver ny kroindehaver ansøge om privilegiet på ny, hvis de fortsat ønskede at kalde sig kongelige privilegerede kroer. På den måde kunne kongen sikre sig, at kroejerne overholdt de gældende forordninger og holdte kroerne i pæn stand.

quote

Gæsterne giver i hvert fald udtryk for, at de synes, det er spændende og en ekstraordinær oplevelse.

Lars Bo Andersen, kroejer


Forening for udvalgte kroer

Den 25. oktober 2018 blev foreningen KongeKroneKroer i Danmark stiftet. 

For at kroejeren kan søge om medlemskab af Kongekronekroer kræves det, at kroen er godkendt af Rigsarkivet til at benytte den lukkede kongekrone som logo. 

For at opnå det skal kroen tidligere have haft et kongeligt privilegium, og kroens bygninger skal fremstå med et arkitektonisk udtryk fra tiden før 1912, hvor privilegiet ophørte.

Disse regler sikrer, at medlemmerne af foreningen KongeKroneKroer er autentiske og giver gæsterne en autentisk, historisk og dansk kulturoplevelse, når de besøger en KongeKroneKro.

Der findes i alt 35 medlemmer af foreningen, hvoraf de 12 ligger i Syd- og Sønderjylland. 

En unik mulighed

En anden tidligere kongeligt privilegeret kro er Bov Kro i Padborg. Her hedder ejerne Ragga Jonsdottir og Bjartur Petursson, men det gør de måske snart ikke længere. 

Efter mange overvejelser har parret nemlig besluttet at sælge kroen. 

- Vi er indstillede på, at der kan gå mange år, men vi er klar til at vente på en god køber. Vi sælger ikke til nogen, som vi ikke tror på kan føre kroen videre på en god måde, siger Bjartur Petursson til JyskeVestkysten.

Prisen for Bov Kro er sat til 6.990.000 millioner kroner, og den er sat til salg på restaurantsalg.dk.