TV der bevæger dig

Sydjyske restauranter beholder Michelin-stjerner

Restaurant Memo i Vejle samt restaurant Ti trin ned i Fredericia har hver beholdt deres ene Michelin-stjerne. Henne Kirkeby Kro beholdte deres to stjerner i dette års Michelin Guide 2020.

Mette og Rainer Gassner har siden 2001 haft restauranten Ti Trin Ned, som nu for tredje gang har fået en Michelin-stjerne. Foto: Ti Trin Ned

Gourmetkokke fra hele Norden var mandag samlet i Trondheim i Norge til Michelin Guide 2020 stjerne-uddeling, hvor de bedste restauranter i Norden blev belønnet med en, to eller tre stjerner.

Restaurant Memu i Vejle samt Ti Trin Ned i Fredericia beholdt begge deres ene stjerne, mens Henne Kirkeby Kro ved Varde for fjerde år i streg modtog to stjerner.

I 2016 fik Henne Kirkeby Kro under den britiske kok Paul Cunninghams ledelse deres første stjerne i Michelinguiden, og allerede året efter blev det til to stjerner - som den første restaurant i Jylland - den særstatus holder restauranten fortsat.

Memu i Vejle kom første gang i guiden sidste år, og restaurant Ti Trin Ned kom i den eftertragtede spiseguide i 2017.

Michelin-stjerne i Jylland:

Henne Kirkeby Kro, Henne Kirkeby: To stjerner

Ti Trin Ned, Fredericia: En stjerne
MeMu, Vejle: En stjerne

Domestic, Aarhus: En stjerne
Gastromé, Aarhus: En stjerne
Frederikshøj, Aarhus: En stjerne
Substans, Aarhus: En stjerne

Mest sete på tvsyd.dk