Tropenætter på vej - sådan får du en god søvn

Sommeren har meldt sin ankomst i Danmark, og det giver udfordringer, hvis du vil til drømmeland i aften.

Ifølge DMI vil der i nat være mellem 21-22 grader de fleste steder i Syd- og Sønderjylland. Dermed venter endnu en tropenat. Her er seks råd til at få en god nattesøvn i sommervarmen.

Natten til torsdag var der tale om årets fjerde tropenat. Første tropenat var natten til 19 juni.

Indtil nu har sommermånederne budt på flere tropenætter med temperaturer over 20 grader. Allerede den 18. juni blev den første tropenat målt med 20,8 grader i Rønne. Det var den tidligste tropenat i 104 år.

Få en god nattesøvn i tropenatten

1. Hold dit soveværelse køligt

Dit soveværelse skal være så køligt som muligt. Brug eventuelt solafskærmning eller gardiner. Det kan også være en mulighed at rykke ned i husets kælder, hvis det er muligt.


2. Drop dynen

Sov med dynebetræk eller lagen af silke, da det køler bedre end bomuld. Du kan eventuelt droppe nattøjet.


3. Lad være at forcere søvnen

Hvis du ligger og vender og drejer dig, så stå op. Du vil blive irritabel, hvis du forsøger at sove og ikke kan.


3. Tjek din topmadras

En god topmadras absorberer sved, hvilket gør, at du ikke bliver så fugtig i løbet af natten. I de varme nætter kan man svede helt op til halvanden liter væske pr. nat, og derfor er det vigtigt at skifte sengetøj jævnligt i løbet af sommeren.


4. Et varmt bad inden sengetid

Hvis du tager et varmt bad en time før, du skal sove, så kan de virke afkølende. Det varme vand vil nemlig få kroppen til at modregulere varmen og sænke temperaturen.


5. Luk forstyrrende lyde og lys ude

Brug ørepropper og sovemaske. Åbne vinduer om natten kan byde på mange fremmede lyde.


6. Sov udenfor

Drop de fire vægge og tilbring natten under åben himmel.