Ukendt dansk system nedbringer metanudslip fra malkekøer

Med systemet Mælkinfo nedbringer 36-årige Jan David sine køers metanudslip. Med mindre metan yder hans køer mere mælk. Alligevel er det kun omkring 50 danske mælkeproducenter, der bruger systemet.

Køerne i stalden står i kø til malkestationen. Jan David og hans hjælpere arbejder med at rense yvere, sætter malkemaskinen på og videre til næste ko.

- Jeg er en ung landmand, og jeg skal gerne kunne være landmand i mange år endnu, siger Jan David. Det, han taler om, er hans engagement for at nedbringe metanudslippet fra sine køer.

- Hvis jeg ikke selv gør noget, så bliver det pålagt mig fra myndighederne, og så vil jeg langt hellere selv gøre det, fortæller han.
Det han selv gør, er at holde nøje øje med metanmængden i sine køers mælk. Det gør han via systemet mælkinfo.

- Her kan jeg se hvor mange gram metan, mine køer laver pr. liter mælk. Og grafen længere nede viser mælkeudbyttet, fortæller Jan David, mens han scroller ned af skærmen.

Jan David er grundig med gennemgangen af data fra mælkeanalyser af flere årsager. Dels er det vigtigt for ham at være med til at løse klimaudfordringer, og dels fordi graferne taler deres tydelig sprog. 

- Når metanmængden er lav, er mælkeudbyttet højt. Så det er en ren win-win. Min besætning belaster miljøet mindre, og samtidig får jeg et større udbytte.

Metanreduktion inden 2030 

Mælkinfo hedder systemet, som Jan David benytter. Det er en dansk overbygning på et system udviklet i Frankrig helt tilbage 1993.

- Mælkinfo er den eneste metode til at måle metanudslippet i mælken ude hos landmanden, Det er helt essentielt for landmænd at kunne måle produktionen af metan, hvis det skal nedbringes, siger Jesper Bering, der direktør i firmaet NordanAgricore, som distribuerer data for Mælkinfo i Danmark. 

I løbet af årene frem mod 2030 bliver det mere og mere nødvendigt at analysere mælken for at fastslå metanindholdet. I 2030 skal metanudledningen fra landbruget været reduceret med 29%, og det betyder, at landmændene selv skal kende indholdet for at kunne justere foderet.

- Vi er på vej mod en ikke så fjern fremtid, hvor det bliver nødvendigt med en "license to produce". Der kommer højere krav om dokumentation på fødevareområdet, fortæller Asger Christensen, medlem af Europa- Parlamentet for Venstre. 

- Og derfor arbejder jeg for, at alle landmænd i EU skal have gennemført klimaregnskaber, ligesom vi allerede er i gang med herhjemme, siger Asger Christensen.