Unge tager utraditionel metode i brug til at skaffe underskrifter til borgerforslag

Rapmusik og smadrede Kähler-vaser. Ny musikvideo sætter nye standarder for, hvordan man kan samle underskrifter til et borgerforslag.

Med neonlys, røgbomber og håndtegn forsøger 20-årige Astrid Møhl og 21-årige Jeppe Hynkemejer Hansen fra Askov ved Vejen at skabe opmærksomhed omkring et borgerforslag i en ny musikvideo.

”Beklager, vi forstyrrer i dit numsepilleri. Den her går ud til os, der digger demokrati. Så smid en underskrift, og vi er på rette spor. Sig det gerne videre til din dame og din mor”, synger Astrid Møhl blandt andet i rapsangen "Giv Folket Valget", der skal promovere duoens eget borgerforslag.

Borgerforslaget vil ændre den måde, som borgerforslagssystemet fungerer på. Astrid Møhl og Jeppe Hynkemejer Hansens forslag går helt konkret på, at hvis et borgerforslag når 50.000 underskrifter, så skal forslaget til en vejledende folkeafstemning, inden borgerforslaget behandles i Folketinget.

Som systemet er nu, så bliver et borgerforslag med nok støtter sendt direkte i Folketinget.

Se videoen her: 

 

Anderledes promovering af borgerforslag

I videoen ser man blandt andet en maskeklædt danser svinge rundt med en ligeledes maskeklædt marionetdukke, ligesom man ser Jeppe Hynkemejer Hansen smadre en Kähler-vase. Teksten er også bemærkelsesværdig, for her hører man blandt andet Jeppe Hynkemejer Hansen og Astrid Møhl synge linjerne:

”Hvad skal der til for at sælge vores sag? Kan jeg ikke bare tage tøjet af?” og ”Hvad har vi at sige? Vi er levende dukker, som om vi er Barbie og Ken.”

Der er ikke sparet på røgbomberne i duoens nye musikvideo.
Der er ikke sparet på røgbomberne i duoens nye musikvideo.
Foto: Nicolai Reinhold

De to vejengensere kommer dermed med et moderne bud på, hvordan man kan skabe opmærksomhed om et borgerforslag. Og de understreger, at både musikvideoen og teksten er blevet til med et glimt i øjet.

- Vi kommer ikke så langt ud, som vi gerne vil med vores borgerforslag, og det tror vi, at vi kan med sangen, siger Jeppe Hynkemejer Hansen.

De håber også, at de kan nå ud til et yngre publikum med deres budskab.

Schwung tager magten

Sangen og musikvideoen er blevet til i samarbejde med TV SYDs ungdomsredaktion, Schwung, og Sønderborg-produceren Asger Madsen, der blandt andet er et kendt ansigt fra X Factor, hvor han præsenterede sig som producer for succesduoen Maria & Bea.

Asger Madsen er produceren bag sangen.
Asger Madsen er produceren bag sangen.
Foto: Jonas Borch Kragh

Processen med at lave sangen og musikvideoen er en del af den nye tv-serie, der hedder ”Schwung tager magten”.

Du kan allerede nu se de tre første afsnit, hvor Astrid Møhl og Jeppe Hynkemejer Hansen altså prøver at slå igennem med deres borgerforslag.   

Afsnit 1: 

Afsnit 2: