En dansk klimalov. En ordning hvor alle danskere automatisk bliver organdonorer, når de fylder 18 år. En afskaffelse af udannelsesloftet.
Det er bare tre eksempler på nogle af de borgerforslag, der har opnået mere end de 50.000 underskrifter, det kræver, hvis et borgerforslag skal tages op i Folketinget.
Men fælles for de tre forslag er, at de alle blev forkastet, da forslaget først kom ind i Folketinget. Og det sker for mange af de borgerforslag, som de 179 folketingsmedlemmer får fingrene i.
Borgerforslag skal ændre borgerforslag
Det har fået Astrid Møhl og Jeppe Hynkemejer Hansen fra Askov ved Vejen til tastaturet. De har nemlig lavet deres eget borgerforslag. Om borgerforslag.
Deres forslag er, at borgerforslag, inden de skal behandles i Folketinget, kommer til vejledende folkeafstemning, så alle stemmeberettigede får lov til at tage stilling til forslaget, før politikerne får det i hænderne.
Fakta om borgerforslaget
Indtil videre har ti borgerforslag opnået nok underskrifter til at skulle behandles i Folketinget. Fire er blevet forkastet. Fem er på vej igennem Folketinget lige nu, og den sidste er på vej ind i Folketinget. Der er altså ikke nogen borgerforslag, der direkte er blevet til konkret lovgivning, og det vil de to vejengensere lave om.
Astrid Møhl og Jeppe Hynkemejer Hansen foreslår derfor, at der afholdes vejledende folkeafstemninger om de borgerforslag, der opnår mere end 50.000 underskrifter, inden borgerforslaget behandles i Folketinget.
Da folkeafstemningen kun er vejledende, er det fortsat Folketinget, der endeligt tager stilling til borgerforslaget.
Af praktiske årsager foreslår Astrid Møhl og Jeppe Hynkemejer Hansen, at de vejledende folkeafstemninger afholdes halvårligt eller samtidig med kommunalvalg, europaparlamentsvalg og folketingsvalg.
Folketinget kan i praksis til enhver tid afholde vejledende folkeafstemninger.
- Man får mere indflydelse som borger. Forslagene når simpelthen ud til et større publikum, lyder det fra Jeppe Hynkemejer Hansen.
- Vi synes, der er langt fra borgen og ud til os. Vi får nedbrudt noget af den distance med det her forslag, siger Astrid Møhl.
Deres borgerforslag tager inspiration fra demokratiet i Schweiz, hvor borgerforslag kommer direkte til afstemning blandt borgerne, så borgernes stemme er afgørende. I Astrid Møhl og Jeppe Hynkemejer Hansens forslag er det dog stadig folketingsmedlemmerne, der tager endelig stilling til forslaget.
Får opbakning fra borgerforslagsstiller
Astrid Møhl og Jeppe Hynkemejer Hansens forslag til at ændre borgerforslagssystemet får opbakning fra en tidligere borgerforslagsstiller. Lasse Heidelbach er stifter af foreningen ”Organdonation – ja tak”, og han var manden bag borgerforslaget om automatisk organdonation, der fik mere end 60.000 støtter.
- Personligt er jeg for, at vi kan stemme om mange flere ting herhjemme, så jeg synes faktisk, det er en god idé. Jeg savner, at vi ved valgene får nogle flere ting, vi kan få indflydelse på, siger Lasse Heidelbach.
Forslaget om automatisk organdonation blev behandlet i Folketinget ad to omgange, og undervejs i processen fik foreningen også foretræde for Folketingets sundheds- og ældreudvalg, alligevel føler foreningen ikke, at de blev taget seriøst.
- Når man lever i et demokrati, og man kommer med seriøst gennemarbejdet materiale og et borgerforslag, der kan redde liv og har stor opbakning, og man så i hjertet af vores demokrati kan sige nej, det forstår vi ikke, lyder det fra Lasse Heidelbach.
DF og SF er ikke afvisende, Socialdemokratiet siger nej
På Christiansborg er politikerne dog mere splittede i forhold til det nye forslag. I Dansk Folkeparti og SF ser man positivt på forslaget.
- Noget af det første, jeg arbejdede med i Folketinget, var at lave flere vejledende folkeafstemninger for at engagere folk og for at få folk til at tage stilling. Det kunne sagtens være noget, Dansk Folkeparti ville støtte, lyder det fra Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl.
- Jeg elskede idéen om borgerforslag, og jeg synes, at det giver god mening at se på, om man kan modernisere det. Jeg synes faktisk, forslaget er interessant, siger Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der er folketingsmedlem og stifter af partiet Fremad, er heller ikke afvisende, han foreslår dog at hæve antallet af støtter til et borgerforslag, før det skal til en afstemning.
- Det er jo ret voldsomt, at 50.000 mennesker kan udskrive en folkeafstemning. Jeg er ikke skræmt ved tanken, men jeg vil være nervøs for, at der kommer for mange folkeafstemninger. Man kunne sætte barren højere, foreslår Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
I Socialdemokratiet afviser man dog forslaget blankt.
- Noget af det, der er det gode i det danske demokrati, er jo det repræsentative, og det er nemt at komme til som parti, siger Socialdemokratiets politiske ordfører Jesper Petersen, der altså vender tomlen ned til forslaget.
Schwung tager magten
Astrid Møhl og Jeppe Hynkemejer Hansens forsøg på at få deres borgerforslag ind på Christiansborg er blevet til en tv-serie på fire afsnit, der hedder ”Schwung tager magten”.
Du kan allerede nu se de to første afsnit, hvor Astrid Møhl og Jeppe Hynkemejer Hansen netop er på Christiansborg. Se afsnittene herunder.
Afsnit 1:
Afsnit 2:
