Oversigt

Vandværkets elregning er tredoblet

Som om det ikke er nok, at el- og varmeregningen stiger voldsomt. Nu bliver vand også dyrere.

Det kræver strøm både at pumpe og ilte vandet på vandværkerne, og de stigende priser på el mærker de hos Christiansfeld Vandværk, som er ejet af BlueKolding.

- Elregningen er cirka tredoblet, hvis vi sammenligner august måned sidste år med august måned i år, fortæller Ulrik Westergaard Knudsen, der er projektleder og maskinmester hos BlueKolding.