TV der bevæger dig

10.000 taget for at køre for stærkt på en uge

Politiet i hele landet gennemførte i sidste uge en målrettet indsats mod trafikanter, der kører for stærkt. 10.000 kørte for stærkt.

Politiet lavede fartkontrol flere steder i Sydjylland.

Færdselspolitiet fik uddelt både bøder, klip og kørselsforbud torsdag.

1 af 2

Politiet meldte for flere uger siden ud, at de ville gennemføre en målrettet indsats mod fartglade trafikanter i perioden fra den 26. oktober til 1. november. Alligevel er flere tusinder blevet taget i at køre for hurtigt i sidste uge, oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Ved de samlede kontroller i løbet af ugen var der hele 10.500 hastighedsoverskridelser – 5.400 var i byerne, 1.600 på landeveje og motorveje og knap 3.200 overskred den skiltede hastighed på vejene.

Politiet skriver i pressemeddelelsen, at risikoen for ulykker og ulykkernes alvorlighed øges, når der bliver kørt med for høj hastighed. I cirka halvdelen af alle dødsulykker med personbil i 2013 kørte føreren over hastighedsgrænsen.