114 fartbøder i løbet af få timer

75 liv kan reddes hvert år, hvis bilisterne holder sig til den tilladte hastighed på vejene, anslår politiet.

Derfor har Syd- og Sønderjyllands Politi særligt fokus på hastighedskontroller i 2011. Tirsdag var 18 betjente på kontrol i alt ti forskellige steder i politikredsen. Det gjaldt trafikfarlige strækninger i Esbjerg og Tønder kommuner.

I Tønder kommune blev der noteret 32 hastighedsforseelser, heraf blev 27 noteret af ATK (automatisk trafikkontrol) bilerne. Ingen af forseelserne medførte klip eller frakendelse.

I Esbjerg kommune blev der noteret 82 hastighedsforseelser, heraf blev 34 noteret af en ATK bil. En  blev målt til 86 km i timen på Spangsbjerg Møllevej i Esbjerg, hvor den tilladte hastighed er 50 km i timen. Det medfører en betinget frakendelse.

En blev målt til 135 km i timen på Forum Hovedvej, hvor den tilladte hastighed er 80 km i timen. Det er også ensbetydende med en betinget frakendelse.

Syd- og Sønderjyllands Politi siger, at indsatsens resultat i Esbjerg kommune desværre var forventelig set i forhold til tidligere kontroller. Af samme årsag er det helt tydeligt, at en fortsat stor fokus på området er nødvendig, så vi kan nedbringe antallet af trafikdræbte og tilskadekomne.