1500 arbejdspladser tjekkes af Jobpatruljen

Lige nu tjekker fagbevægelsens Jobpatrulje arbejdsforholdene for unge i sommerferiejob i Syd- og Sønderjylland.

Det er 35. år i træk, at fagbevægelsen undersøger de unges arbejdsforhold.

- Vi ved fra tidligere år, at mange unge sommerferie-jobbere ikke får den løn, de skal have efter overenskomsten. Desuden bliver lovgivningen overtrådt mange steder, når unge f.eks. udsættes for tunge løft, arbejde med farlige maskiner og ulovlige arbejdstider, siger Dan Larsen, koordinator for Jobpatruljen i Syd- og Sønderjylland.

-I langt de fleste tilfælde skyldes det manglende kendskab til reglerne, både hos arbejdsgivere og de unge selv. Derfor kommer vi ikke ud for at banke arbejdsgiverne i hovedet med overenskomster og lovgivning, men for at oplyse og informere. De fleste steder plejer vi da også at blive taget rigtig godt imod, siger Dan Larsen.

Læs mere via nedenstående link:

Jobpatruljen