For 40 millioner grøn energi

Region Syddanmark vil være i front, når det handler om miljøvenlig energi.

En stor portion penge er der nu på vej til miljø- og klimaforskning.

Syddansk Vækstforum, der er en del af Region Syddanmark, har i dag givet 40 millioner kroner til udvikling af mere effektive energiløsninger.

Pengene skal blive omsat til forskning via Lean Energy Cluster. Det er en sammenslutning af virksomheder og videninstitutioner, der forsker i løsninger, der kan nedsætte CO2-udslippet.

Udvikling skaber arbejde

De 40 millioner kroner har også et andet formål. Med forskningen og udviklingen skulle der også gerne følge øget beskæftigelse i landsdelen.

- Med Lean Energy Cluster vil vi skabe rigtig mange jobs i Syddanmark, fordi energi i forvejen er et af vores styrkeområder. Men arbejder vi fokuseret, tror jeg, at vi kan være med til at udvikle et lille industrieventyr for hele Danmark, siger Carl Holst.