40.000 til kræmmermarked

Dyrskuepladsen i Horsens summer af kræmmere, tivoli og musikanter.

Det er Sportssammenslutningen i Horsens og otte lokale sportsklubber, der arrangerer kræmmermarkedet. Sidste år gav markedet et overskud på en halv million kroner, som går til klubberne.

Der er 250 kræmmere på markedet, mens børn og andre legesyge sjæle kan gå i tivoli. Musikalsk byder Horsens Heste- og Kræmmermarked i år med blandt andet Richard Ragnvald og Kandis.

Kræmmermarkedet i Horsens slutter søndag eftermiddag.