62 postbude er kommet til skade

Postbudene har det ikke nemt i sne og slud. Indtil nu er 76 postbude over hele landet kommet til skade, 62 af dem i TV SYDs område.

- Vores område er hårdt ramt, fordi vi fik mest sne først, siger chefen for postområde Syd- og Sønderjylland Ivar Stuck til P4 Syd.
 
Postbudenes største problem er, at der stadig ligger meget sne og is på veje og fortorve. 
 

Villaejerne gode til at rydde...

- Generelt er villaejerne gode til at rydde, men der er altså mange villaveje og områder i villakvarterene, der endnu ikke har set en sneplov, siger Ivar Struck.

Og sker der problemer, så er der husejerne der hænger på den.
Det er nemlig dem der har ansvaret for at rydde fortovet, så postbudet og andre ikke falder og slår sig. 
 

Kan kræve erstatning

Post Danmark har nemlig mulighed for at kræve erstatning for tabte arbejdsdage, mens postbuddet kan kræve erstatning for svie og tort.
 
Hvis et postbud falder og brækker benet i din indkørsel, kan du risikere et erstatningskrav på omkring 1000 kroner om dagen, indtil postbuddet er på arbejde igen, oplyser Ivar Struck.