Advarsel: Pas på tricktyve

Sydøstjyllands politi advarer mod, at tricktyve aflurer din pin-kode.

Brug din sunde fornuft.

Det er politiets generelle råd mod tricktyve.

Et par steder skal du passe særligt på, advarer Sydøstjyllands politi:

Det gælder i supermarkedet og ved hæveautomaten.

Hold i supermarkedet øje med, at ingen kan se med, når du taster koden til dit Dankort. Og lad dig ikke forvirre af en person, som for eksempel breder et kort ud og spørger om vej. Lås bilen og brug din sunde fornuft.

Ved hæveautomaten er det ikke uhøfligt at bede ham eller hende bagved dig om at holde afstand, når du indtaster din pinkode ved Dankortautomaten. Det er bare sund fornuft.

Lad dig ikke forvirre af en person, som kontakter dig, når du hæver penge - og tjek, at du får dit eget Dankort med hjem fra hæveautomaten, lyder det fra politiet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.