Antallet af dødsulykker i trafikken stiger

Efter en årrække med færre dødsulykker på vejene i Syd- og Sønderjylland er antallet begyndt at stige igen.

I Syd- og Sønderjylland er antallet af dødsulykker på vejene begyndt at stige. Det viser de nyeste tal fra Vejdirektoratet.

Som man kan se i grafen forneden er antallet af dødsulykker ellers faldet over den seneste årrække.

For høj hastighed er årsagen til halvdelen af alle dødsulykker i landet. Derfor indleder Rådet for Sikker Trafik fra mandag en kampgene sammen med politiet, der skal få bilisterne til at slippe gassen og sænke farten.

I Esbjerg kan kørelærer Ernst Blok Kristensen godt genkende den høje fart ude på vejene.

- Jeg tror at holdningen er at færdselsloven mere er en vejledning end en lov. De fleste af os har jo nok en tendens til at kører for stærkt og ikke engang synes at vi gør noget ulovligt, siger han til TV SYD.

Se kørelærer Ernst Blok Kristensen fortælle om hans vurdering af farten ude på de danske veje.
quote

En lille hastighedsoverskridelse kan betyde forskellen mellem et voldsomt sammenstød, eller om du kan nå at bremse op.

Liv Knoblauch Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

 

Ifølge Rådet for Sikker Trafik sker størstedelen af dødsulykkerne sker ved en lille hastighedsoverskridelse på mellem 1 og 19 km/t.

- Uanset hvor god en bilist man er, så sker der hele tiden uforudsete ting i trafikken, hvor der for eksempel pludselig kan komme en bil eller en cykel ud fra en sidevej. Her kan selv en lille hastighedsoverskridelse betyde forskellen mellem et voldsomt sammenstød, eller om du kan nå at bremse op, siger Liv Knoblauch Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

Dokumentationschef for Rådet for Sikker Trafik Jesper Sølund fortæller om fartkampagnerne og om de virker.