Arkæologerne ser ind i fortidens tragedier

Det er som at se en TV-Avis fra fortiden, siger arkæolog om et af årets mest spektakulære arkæologiske fund.

Hvert år gør nye arkæologiske fund os klogere på forhistorien og ændrer den officielle danmarkshistorie.

Sådan har det også været i 2012, hvor blandt andet forberedelserne til den faste forbindelse over Femern Bælt udløste årets mest spektakulære arkæologiske fund.

Vi skal 368 år tilbage i tiden - til den 13. oktober 1644 - tre måneder efter at Christian IV mistede sit ene øje under Slaget ved Kolberger Heide. Nu er der søslag i Femern Bælt, hvor en dansk flåde på 17 skibe kæmper mod en svensk-hollandsk flåde på op imod 40 skibe.

Denne gang har admiral Pros Mund kommandoen på det danske flagskib, og han ramler lige ind i en katastrofe: Danmark mister 14 af de 17 skibe, det største danske tab nogensinde målt i antal skibe.

Pros Mund bliver dræbt og hældt i havet, og et svækket Danmark taber herefter terræn i Norden.

Under opmålinger af havbunden mellem Rødby og Puttgarten er man stødt på et skibsvrag. Det er det hollandske skib "Swarte Arent" - "Sorte Ørn" - der blev skudt i sænk i kampens hede.

- Skibet er gået til bunds i næsten intakt stand, og det er det første skib, der er fundet fra det slag. Det er som at stirre ind i et øjebliksbillede af den tragedie, siger arkæologen Anne Nørgård Jørgensen, der er konsulent i Kulturstyrelsen.

Hidtil har man troet, at alle på det hollandske skib blev reddet, men foreløbig har man fundet et skelet af en yngre mand i vraget. Man kan også se kanoner, ammunition, trosser, krukker og kar sammen med resterne af det sidste måltid indtaget i kabyssen.

- Det er som at se en TV-Avis fra den tid, siger Anne Nørgård Jørgensen om fundene om bord på skibsvraget, hvis nøjagtige position holdes hemmelig for at undgå at få det hærget af sportsdykkere.

Kulturstyrelsen har lavet en top 10 over årets vigtigste arkæologiske fund. Se dem her.

* Krigsskibet på havets bund: Det hollandske skib "Swarte Arent" - "Sorte Ørn" - blev skudt i sænk af den danske flåde under Slaget i Femern Bælt i 1644 og er fundet næsten intakt på havets bund.

* Gravhøj ved Kolding: Ved Møsvrå nord for Kolding har arkæologer fundet en begravelsesplads med 55 urnegrave, der stammer fra perioden år 500 før Kristi og frem mod år nul. Pladsen er fundet ved fire overpløjede gravhøje fra den ældre bronzealder.

* Langhuse ved Holsted: I forbindelse med byggeri af et stort kreaturslagteri ved Holsted er der fundet nogle sjældent velbevarede langhuse fra den yngre stenalder, der varede fra 2400 til 1700 før Kristi. De største huse målte 32 gange syv meter.

* Sølvskatten fra Mannerup: På en mark i landsbyen Mannerup på Sjælland har amatørarkæologer fundet en fem kilo tung sølvskat, der har været gravet ned i et lerkar siden den ældre germanske jernalder, formentlig omkring år 400 efter Kristi.

* Middelalderskatten fra Østermarie: Fritidsarkæologen Kim Lund-Hansen har fundet to relikviekors i sølv på en mark ved Østermarie på Bornholm. Det største kors er 12 centimeter langt, og desuden omfatter skatten mønter fra 1100-tallet og 10 sølvbarrer.

* Kæmpe stendysse ved Aarhus: En 20 meter lang og otte meter bred stendysse fra den tidlige bondestenalder er fundet under arbejdet på det nye supersygehus ved Skejby nær Aarhus.

* Jernalderhus mellem Bording og Låsby: Under motorvejsarbejde er arkæologer stødt på et stort hus fra oldtiden: 65,5 meter langt og syv meter bredt. I alt har over 400 kvadratmeter været under tag, og huset er det største, der er fundet fra den tid.

* Brændt hus på Lolland: Arkæologer har udgravet et nedbrændt hus, der har hørt til en 2000 år gammel stormandsgård i Hoby på Lolland. Huset har intakt gulv og en velbevaret væg, der kan dateres ret præcist og giver god viden om datidens byggeskik.

* Gåsetårnets væltede makker: Under arbejdet med at genetablere voldgraven ved Vordingborg Slotsruin er der fundet en makker til Gåsetårnet. Der er tale om et væltet tårn, der har ligget helt urørt og glemt i vandet i 650 år.

* Oldtidssamfund ved Hårup: Motorvejsbyggeri ved Hårup har afdækket et helt samfund fra oldtiden. Der er fundet 25 forhistoriske gårde, andre 25 grave, tre såkaldte dødehuse, en jernudvindingshytte og kulturlag fra sten-, jern- og bronzealderen.